Hærværk, trusler, farlig vold, yderst brutale voldtægter, stalking og videreførelse af Bandidos - det er bare nogle af de forhold, en 31-årig mand er tiltalt for ved Retten i Hjørring. Retssagen mod den 31-årige er rejst som en nævningesag. Det vil sige, at anklagemyndigheden går efter at få den tiltalte idømt minimum seks års fængsel. Fredag er det fortsat den forurettede i sagen, der skal afgive forklaring.

Fredagen byder på blæst det meste af dagen, og vinden når altså kulingstyrke, fortæller TV2 vejrvært Andreas Nyholm. Så selvom temperaturen når op på omkring 13 grader, så er det altså en god ide at få godt med tøj på. Se hele vejrudsigten her: Er du nysgerrig på, hvordan vejret bliver i din kommune, så spørg Solvej Vindblæs herunder:

Den ene kalder det "årets julegave". Den anden tager afstand og bifalder det ikke. Præsentationen af en ny årskalender med citater fra den afdøde musiker Johnny Madsen har på ny tydeliggjort konflikten mellem Madsens ven og manager Henrik "Røde" Jensen fra Frederikshavn og musikerens søn, Rasmus Madsen. Onsdag offentliggjorde Henrik "Røde" Jensen gennem forlaget 'Derfor', at han udgiver en årskalender med citater af og små historier om Johnny Madsen. - Kalenderen er den perfekte julegave eller mandelgave - en gave, som vil blive ved med at give i hele 2026. Og til alle, der ikke kan få nok af Johnny, kan jeg afsløre, at mange af citaterne også kan købes som merchandise og som releases samme dag. Her kan du købe t-shirts og hoodie ”on demand” samt kopper, indkøbsnet, huer og meget mere, lød det fra Henrik "Røde" Jensen i pressemeddelelsen. På sin Facebookside har han i flere opslag beskrevet det som "årets julegave". Men det er i så fald ikke en gave, musikerens søn, Rasmus Madsen, ønsker sig. I et Facebookopslag på sin fars Facebookside, som sønnen nu skriver fra, tager han skarp afstand fra både kalenderen og merchandise med hans fars citater. - Jeg må blot endnu engang gøre opmærksom på sandheden og meddele, at dette foregår fuldstændigt uden samtykke fra vores familie og er et tiltag, vi tager afstand fra, skriver sønnen. TV MIDTVEST har været i kontakt med Rasmus Madsen, der ikke ønsker at uddybe sin kritik af projektet yderligere. Bog skabte konflikt efter Madsens død Uenighederne mellem Johnny Madsens familie og Henrik "Røde" Jensen brød ud sidste efterår, kort tid efter Johnny Madsens død 4. november. Efter musikerens død offentliggjorde Henrik "Røde" Jensen, at han ville udkomme med en bog, der byggede på samtaler mellem ham selv og hans ven, Johnny Madsen. Ifølge Rasmus Madsen var hans far dog ikke indforstået med, at de samtaler skulle bruges til en bog, og sønnen var rystet over den måde, Henrik "Røde" Jensen fremlagde tingene på. - Han har haft snablen helt nede i kisten, inden jorden over ham er hærdet, sagde Rasmus Madsen dengang til TV MIDTVEST. Nu har de nye produkter med Johnny Madsens citater så gravet kløften mellem parterne endnu dybere. TV MIDTVEST har forsøgt at få en kommentar fra Henrik "Røde" Jensen. Han er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

På en helt almindelig dag sker der ikke det store på stierne i naturområdet Lindholm Fjordpark. Allerhøjst kan man støde på hundeluftere, motionister og gående på vej mod Verdens Ende. For tiden er det dog et andet syn, der møder en i naturen her lige nord for Limfjorden. Vejdirektoratet er for nylig gået i gang med et større arbejde i naturområdet, og med det følger både mere larm, store maskiner og afspærrede stisystemer. En stor del af det almindelige stisystem skal nemlig gøres klar til, at det indledende arbejde med at anlægge den 3. Limfjordforbindelse kan gå i gang, og med det følger her i starten en stor mængde træfældning. I forbindelse med etableringen af den 3. limfjordsforbindelse skal naturområdet gennemtjekkes for ikke-eksploderet ammunition fra anden verdenskrig, og det er det, træfældningen skal gøre plads til. - Vi bliver nødt til at undersøge hvert enkelt centimeter for, om der er noget, der kan eksplodere – vi kan jo ikke løbe den risiko, siger Maria Hørby Madsen, der er fagprojektleder for natur, miljø og 3. Limfjordsforbindelse hos Vejdirektoratet. Fjerner beskyttet natur Træerne, der i de her dage bliver fældet, står i den linjeføring, der politisk er blevet bestemt for den 3. Limfjordsforbindelse. Det samme gør et stykke natur tæt på Limfjorden, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens paragraf tre. Naturstykket er en såkaldt rørsump, der sammen med træerne nu må vige pladsen for den kommende motorvej. - Når vi inddrager noget paragraf 3-natur til motorvejsprojektet, så skal vi retablere det – faktisk erstatte det – så vi laver noget erstatningsnatur typisk med en faktor to, så hvis vi inddrager 100 kvadratmeter af den her rørsump, så skal vi erstatte det med 200 kvadratmeter rørsump et andet sted, siger Maria Hørby Madsen. Selvom dele af rørsumpen endnu ikke blevet fjernet fra naturområdet ved Verdens Ende, så har Vejdirektoratet allerede en plan for, hvor man vil opføre en ny rørsump som erstatning for det, man kommer til at fjerne. Det skal ske på den anden side af Limfjorden Nørholmsvej, hvor nye vandhuller i fremtiden vil dukke op. Bliver rørsumpen lige så god et andet sted? - Det gør den, men det tager tid. Nogle naturtyper tager rigtig lang tid om at retablere sig, og det er også derfor, at vi nogle gange erstatter med en faktor tre, fire eller fem, men den bliver med tiden lige så god, svarer Maria Hørby Madsen. Skal gøre plads til forundersøgelser Mens den nuværende træfældning skal gøre plads til, at området kan efterses for fortidsbomber – en såkaldt UXO-undersøgelse – så skal UXO-undersøgelsen gøre det muligt, at der kan laves forundersøgelser i området af blandt andet jordbundsforholdene. Kan I forstå, at det ser lidt mærkeligt ud, at I fælder god og sund natur? - Det er aldrig sjovt at skulle fælde god og sund natur, men vi skal også huske på, at den 3. limfjordsforbindelse er en forbindelse, som kommer til at være med til at skabe vækst og udvikling i området, siger Maria Hørby Madsen. Forundersøgelserne forventes at være afsluttet i løbet af sommeren 2026. I mellemtiden bliver der etableret en midlertidig sti ude i Lindholm Fjordpark.

Ove Rønnovs vejrtrækning har uomtvisteligt været bedre. For 17 år siden blev han diagnosticeret med sygdommen kol. En lungesygdom, der på tragisk vis har taget livet af hans mor og lillesøster, og som er den enkeltstående sygdom i landet, der årligt koster flest liv. 475 mennesker i Region Nordjylland døde i 2023 af sygdommen. Det giver en kedelig rekord med flest dødsfald per indbygger i landet. Selvom kol giver Ove Rønnov åndedrætsbesvær ved blæst eller høj luftfugtighed, lever han stadig et almindeligt liv, hvor han tager i sommerhus, støvsuger og tager til fodbold. For selvom han er blevet 75 år, så er træning ifølge pensionisten et must for at sikre, at sygdommen ikke bliver værre. Vægter træning højt Til trods for dødsfaldene i den nære familie var han ikke bekymret, da han blev diagnosticeret med sygdommen. - Jeg vidste jo, at behandlingen var op til mig selv. Så jeg skulle stoppe med at ryge. Det var træning, træning og træning, siger han. Søsteren døde i en alder af 58 år. Ove Rønnov, der er bosat i Hjallerup, har nu et ønske om, at sygdommen undersøges tidligere og mere systematisk. - Første gang man bliver undersøgt for lungebetændelse eller vejrtrækningsproblemer, så bliver der fulgt op mindst en gang om året med en pusteprøve, indtil man kan sige 'ja, nu går vi i gang med at behandle dig.' Selv gør han nu - foruden den fysiske træning - ugentligt brug af diverse vejrtrækningsøvelser. Han har desuden i sit sygdomsforløb været leder for et KOL-hold i Brønderslev, hvor fysiske aktiviteter og fællesskab er nøglen. - Vi snakker nogle gange med kommunen, hvor vi lægger en strategi, så vi kan få lov til at låne de lokaler, vi bruger. Og så skal vi svare på ét spørgsmål - hvorfor vi kommer. Og vi kommer sgu for hinandens skyld. Det er jo det sjove ved det, siger han.  Se indslaget herunder:

'Stop kommunal støtte til markedsføring side om side med betting - nej til samarbejde med klubber, der reklamerer for hasardspil.' Ordene kommer fra Radikale Venstre i Aalborg, som vil have sat en stopper for, at kommunen indgår markedsføringsaftaler med sportsklubber, der samtidig samarbejder med bettingvirksomheder. Ifølge byrådskandidat Steffen Helledie (RV) er de kommunale midler nemlig med til at understøtte en industri, der lever af afhængighed. Aalborg Kommune bruger i runde tal 800.000 kroner årligt, som de drysser ud på seks forskellige sportsklubber. Der er her tale om betaling for eksponering. AaB, Aalborg Håndbold, EH Håndbold, Aalborg Volleyball, Aalborg Basketball Klub og Aalborg Triton modtager penge fra kommunen. Sådan burde det dog ikke være, hvis det står til byrådskandidaten.

Brunsvigeren er rasende populær på Fyn. Nordjyderne forstår dog også at indtage kagen, som mange fynboer er lidt ærekære om. Ifølge TV2 Fyn kan fynboerne nok hurtigt blive enige om, at en brunsviger selvfølgelig skal serveres uden flødeskum. Hos SuperBrugsen i Løkken er de imidlertid ikke ubetinget enige. Det stod klart, da supermarkedet onsdag fejrede brunsvigerens dag, hvor rigtig mange var mødt op for at få et stykke kage. Både med og uden flødeskum. Trods forskellige præferencer var stemningen god i butikken i Løkken, hvor kunderne fik gnasket en masse kage i sig. Anderledes så det givetvis ud hos Kornbageren i Tarupcenteret i Odense. For her havde en indehaveren hele sin ære på spil. Læs mere om det i artiklen her.

'Stop kommunal støtte til markedsføring side om side med betting - nej til samarbejde med klubber, der reklamerer for hasardspil.' Ordene kommer fra Radikale Venstre i Aalborg, som vil have sat en stopper for, at kommunen indgår markedsføringsaftaler med sportsklubber, der samtidig samarbejder med bettingvirksomheder. Ifølge byrådskandidat Steffen Helledie (RV) er de kommunale midler nemlig med til at understøtte en industri, der lever af afhængighed. Aalborg Kommune bruger i runde tal 800.000 kroner årligt, som de drysser ud på seks forskellige sportsklubber. Der er her tale om betaling for eksponering. AaB, Aalborg Håndbold, EH Håndbold, Aalborg Volleyball, Aalborg Basketball Klub og Aalborg Triton modtager penge fra kommunen. Sådan burde det dog ikke være, hvis det står til byrådskandidaten. For en klub som AaB indgik så sent som i juli en stor partneraftale med Soft2Bet, der står bag de to danskbaserede spiludbydere Betinia og CampoBet. - Byrådspolitikere er sat i verden for at bruge borgernes penge klogt. At kommunale midler skal være med til indirekte at støtte gambling og ludomani, er helt forkert. Derfor vil vi have, at Aalborg Kommune fremover ikke indgår markedsførings- og eksponeringsaftaler med klubber og sportshold, der reklamerer for betting og hasardspil, siger Steffen Helledie og tilføjer: - Det står hvert enkelt hold frit for at vælge, hvem de vil samarbejde med, men på samme måde står det byrådet frit for at vælge, hvem vi vil promoveres af og sammen med. AaB forklarer sig TV2 Nord har været i kontakt med Kenneth Cortsen, Ph.d. og sportsøkonom på Professionshøjskolen UCN. Han fortæller, at det er svært at drive en professionel sportsklub, hvis man skal styre helt udenom bettingfirmaerne. - Når du fjerner den direkte og indirekte finansiering, der kommer fra spil eller betting, så skal du jo fylde det hul ud med noget andet, og det er ikke lige til, når man i bestemte byer og regioner har et relativt begrænset markedsgrundlag, siger han og tilføjer:  - Jeg siger dermed ikke, at det er umuligt at drive professionel sportsklub uden reklamer for betting og spil, men man vil komme til at mangle en vigtig finansieringskilde, som man ikke bare lige sådan finder et andet sted, lyder vurderingen. Ifølge sportsøkonomen bør man i det hele taget være påpasselig med at indføre en lang række forbud, da det er vanskeligt at opsætte en krystalklar grænse for, hvilke partnerskaber diverse sportsklubber indgår. Den holdning deler AaB's administrerende direktør Michael Tuxen Boll. - Det er også farligt og skadeligt at drikke alkohol, men det serverer vi jo også. Ligeledes kan det være farligt at køre i bil, men vi har altså også bilfabrikanter, der er partnere og sponsorer. De tilbyder biler, der kan køre hurtigere end den tilladte fartgrænse, men vi opfordrer ikke til at køre for stærkt, akkurat som vi ikke opfordrer til betting, udtaler han. Det er dog ikke Gud og hvermand, som fodboldklubben indgår partnerskaber med. - Vi gør os altid overvejelser om, hvem vi indgår partnerskaber med. Vi skal sikre os, at det er samarbejdspartnere, vi kan arbejde sammen med og stå inde for, og det har vi i pågældende tilfælde (med Soft2Bet red.) vurderet var okay, siger AaB-direktøren. - I det konkrete tilfælde med betting er det for nuværende lovligt og reguleret i Danmark, og så længe det er ansvarligt på den måde, så ser vi ikke helt, hvorfor vi ikke skal kunne tage imod et partnerskab fra nogle, som synes, vi har et produkt, der er interessant. Jeg har en smule vanskeligt ved at se, hvorfor vi skal give os selv en negativ konkurrencesituation, siger han. - En smule unuanceret Michael Tuxen Boll understreger i samme ombæring, at AaB ikke opildner folk til at spille via 'konkret call to action-kampagner eller lignende, men udelukkende tilbyder passiv eksponering og generel hospitality. Direkte adspurgt til hvad Michael Tuxen Boll mener om Radikale Venstres forslag, siger han: - Det er positivt, at politikerne ønsker at bruge borgernes penge klogt. Det må vi selvfølgelig også kunne forvente. Men det bliver en smule unuanceret, når man kobler et kommunalt partnerskab, med alt hvad det indebærer, sammen med, at man indirekte støtter ludomani og hasardspil, alene fordi en klub eller et sportshold har en aftale om passiv eksponering eller hospitality med en spiludbyder, helt inden for den gældende lovgivning. - Man kunne også se det fra en anden side, at man som kommune er glad for at støtte og se, hvordan en klub som AaB i mange år har givet tilbage til lokalsamfundet, blandt andet gennem initiativet Hele Nordjyllands Håndsrækning, hvor vi nu igennem 10 år har støttet lokalt med over to millioner kroner til gode, lokale formål. Det kan man jo også som kommune redegøre for, at man indirekte støtter. Hvis Radikale Venstres forslag i fremtiden skulle blive vedtaget, vil Aalborg Håndbold også blive ramt. Klubben er blandt andre sponsoreret af Spilnu.dk.

Ni om ugen. Så mange mennesker døde af KOL i Region Nordjylland i 2023, hvilket er flest på landsplan, når man regner antal dødsfald per indbygger. En ny behandlingsform kan imidlertid være med til at sænke det tal. Behandlingen vil kunne tilbydes til patienter med særlige hvide blodlegemer, der er med til at aktivere KOL-sygdommen. Det kommer til at foregå med en nåleindsprøjtning i maven, der vil angribe de hvide blodlegemer og dermed bekæmpe sygdommen. Speciallæge i KOL på Lungemedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital Helene Møller Frost håber, at behandlingsformen kan være klar indenfor en overskuelig fremtid. Har du KOL, er der særligt to ting, du kan gøre for at give dig selv den bedste hjælp. Læs mere om det her.

Ni om ugen. Så mange mennesker døde af KOL i Region Nordjylland i 2023, hvilket er flest på landsplan, når man regner antal dødsfald per indbygger. KOL blev ofte omtalt som rygerlunger. Omkring 90 procent af tilfældene skyldes da også længere tids rygning. Men sygdommen kan også skyldes andre faktorer. - De sidste 10 procent kan være en blanding af rygning og et relevant håndværk, altså andre ekspositioner, der gør, at man udvikler KOL. Blandt andet landbrug og håndværk. Vi har et fåtal, der i mange år kan gå udiagnosticeret med for eksempel astma, der kan føre til KOL, fortæller speciallæge i KOL på Lungemedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital Helene Møller Frost. Men du slipper ikke for KOL, hvis du bytter tobakken ud med en vape, puffbar eller andre alternativer. Ifølge Helene Møller Frost indeholder de nemlig så mange kemikalier, at risikoen for at udvikle KOL er tilstede. Ifølge hende ryger omkring 800.000 danskere tobak, mens omkring 300.000 ryger andre alternativer. - Størstedelen er faktisk de unge. Det vil sige dem under 50-60 år. Derfor har vi en kæmpe arbejdsindsats foran os i forhold til at få de unge til at stoppe med at ryge. Populært sagt, så er det bedste, man kan inhalere for lungerne frisk luft. Ny behandlingsform på vej Medicin kan oftest være den vigtigste form for behandling under et sygdomsforløb. Dog ikke hvis du har KOL. Hvis du har fået KOL, er der særligt to ting, du selv kan gøre for at give dig selv den bedst mulige hjælp. - Det vigtigste, man kan gøre som KOL-patient, er, at man stopper med at ryge, hvis man stadig aktivt gør det. Og så er det træning. Derudover er der inhaleringsmedicin, lyder det fra Helene Møller Frost. Samtidig kan der være en ny form for behandling af sygdommen på vej. Behandlingen vil kunne tilbydes til patienter med særlige hvide blodlegemer, der er med til at aktivere KOL-sygdommen. Det kommer til at foregå med en nåleindsprøjtning i maven, der vil angribe de hvide blodlegemer og dermed bekæmpe sygdommen. - Vi håber på, at behandlingsformen kan være klar indenfor en overskuelig fremtid, fortæller Helene Møller Frost.

Læs mere her

Oliver og Lukas Klitten har skrevet under på en aftale, der binder dem til Hobro IK indtil 2028. Det offentliggør den nordjyske klub på sin hjemmeside. Tvillingeparret har siden deres ankomst til Hobro IK været store profiler for klubben. Foruden brødreparret har forsvarsspilleren Frederik Dietz også sat sin underskrift på en ny kontrakt. Den løber nu frem til 2029.

Fårup Sommerland har set sig nødsaget til at aflyse fredagens store droneshow. Det oplyser sommerlandet på Facebook. Årsagen til aflysningen skyldes vejrforholdene: 'Vores droneshow er vejrfølsomt, og kan derfor kun afvikles, når vejret tillader det. Vinden ser desværre også udfordrende ud lørdag, men vi krydser stadig fingre - og hvis I alle danser en blid efterårsvejr-dans og ber' om stabil go' vindkarma, så skal vi nok få de 400 droner op at flyve, før vi ved af det,' skriver de på Facebook. Modsat fredag og lørdag ser vejrudsigten markant bedre ud, hvis man gør sig forventninger om at se droner i luften. 'Vi glæder os 𝗦𝗔̊ 𝗠𝗘𝗚𝗘𝗧 til at dele vores længe ventede 𝗝𝗨𝗕𝗜𝗟Æ𝗨𝗠𝗦𝗦𝗛𝗢𝗪 med jer,' lyder det videre fra Fårup Sommerland. Der er dog lidt trøst at hente. TV2 Nord var tirsdag til showets generalprøve. Se hvordan det gik herunder:

Onsdag meddelte den lokale købmand i Birkelse, Jacob G. Jensen, at butikken lukker efter kun et år på grund af en skrantende økonomi. Samtidigt fortalte han, at der ikke kommer en ny købmand i lokalerne. Det viser sig dog nu, at der måske alligevel er håb. Mariane Andersen, som er direktør for anpartsselskabet Birkelse-Ryå Butikshus Aps, der ejer inventaret i butikken, fortæller nemlig til TV2 Nord, at man arbejder på at finde en ny købmand til lokalerne.

Stoltheden er til at spore ud fra billedet. Onsdag sikrede Hasseris Gymnasium og IB World School's pigehold sig danmarksmesterskabet i gymnasiefodbold. Det offentliggør gymnasiet på Facebook, hvor de tilmed skriver: 'Kæmpestort tillykke til vores fantastiske pigehold med mesterskabet. I er simpelthen for seje, og vi er kanonstolte af jer.' Sejren kom i hus i Næstved.

Beboere i Vejgaard opdagede sent tirsdag aften, at en indbrudstyv lyste ind ad deres vinduer. De råbte derefter manden an, som efterfølgende tog benene på nakken. Til borgernes held befandt en hundefører fra Nordjyllands Politi sig i nærheden og blev alarmeret af larmen. - Han får straks sin hund ind i bilen og kører afsted for at lede efter indbrudstyven. Efter kort tids søgning blev den 33-årige mand fundet og anråbt af hundeføreren, hvilket fik ham til at løbe. Efter flere advarsler slipper hundeføreren hunden løs. Hunden indhenter hurtigt manden og stopper ham, hvorefter anholdelsen kunne finde sted, udtaler politikommissær Ulf Munch Sørensen i en pressemeddelelse. Hundeføreren havde egentlig fri fra arbejde, da vedkommende fik anholdt tyven. Den videre efterforskning har vist, at manden havde flere indbrud på samvittigheden, så da indbrudstyven onsdag blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg, blev han foreløbigt sigtet for seks indbrud og et forsøg på indbrud Tyven er nu varetægtsfængslet i fire uger.

Onsdag meddelte den lokale købmand i Birkelse, Jacob G. Jensen, at butikken lukker efter kun et år på grund af økonomien, og at der ikke kommer en ny købmand i lokalerne. Det viser sig dog, at det ikke er hele sandheden. Mariane Andersen, som er direktør for anpartsselskabet Birkelse-Ryå Butikshus Aps, der ejer inventaret i butikken, fortæller nemlig til TV2 Nord, at man arbejder på at finde en ny købmand til lokalerne. - Det er vigtigt for mig at præcisere, at det ikke er ejendomsselskabet eller borgernes anpartsselskab Birkelse-Ryaa Butikshus ApS -  der er under konkursbegæring, men at det er købmandens driftselskab, lyder det fra direktøren. - Dagrofa arbejder allerede på en løsning, og jeg har tillid til, at der findes en god og holdbar vej frem, så vi fortsat kan bevare en dagligvarebutik i lokalområdet. I den meget nære fremtid vil der blive indkaldt til et borgermøde, hvor der informeres om siturationen, tilføjer hun. TV2 Nord har forsøgt at få en kommentar fra Dagrofa, men virksomheden har ikke ønsket at udtale sig. - Det er selvforskyldt Anpartsselskabet Birkelse-Ryå Butikshus Aps købte inventaret for de 521.000 kroner, som borgerne samlede ind, da de ville genoprette købmanden, samt 130.000 kroner i fondsmidler. Mariane Andersen understreger derfor også, at borgernes penge på ingen måde er tabt. En af borgerne, der ofte handler hos den lokale købmand i Birkelse er Charles Christensen, og han forstår godt, hvorfor købmand Jacob G. Jensen må lukke igen efter blot et år. - Det er fordi, folk ikke handler her, siger han hurtigt. - Dem, der bor nærmest, kører til Aabybro og handler. Når de får deres pension, så kører de til byen og handler og fylder vognen, så den er ved at vælte, fordi vognen har toplæs. Det har jeg set så mange gange. De kommer ikke herhen, når folk får deres pension. Sådan var det også i brugsens tid, så det er selvforskyldt, understreger Charles Christensen. - De ældre damer kom langvejs fra, da han holdt åbningsdag for at købe kaffe nok til et halvt år og være her gratis en hel dag for at blive bespist, så der mødte de op, men ellers gør de ikke, afslutter han. Købmandsbygningen i Birkelse er ejet af Jan Holsko, som lejer den til anpartsselskabet, som lejer den til købmanden.

Hastværk er som bekendt lastværk - og måske også årsagen til, at Hastholm nu officielt findes på landkortet. For på rute 26 ved Ræhr, øst for Hanstholm, er der nemlig sat et vejskilt op, hvor byens navn har fået en ufrivillig makeover. Lone Broe Christiansen, der bor i Hanstholm, men arbejder som dansklærer på Tingstrup Skole i Thisted, kører dagligt forbi skiltet. Men det var først, da hun hørte rygter om den pudsige stavefejl, at hun selv fik øje på den. Og så holdt hun ind for at tage et billede. - Jeg syntes simpelthen, det var så sjovt, siger hun. Hun fortæller, at der ikke har været et skilt med Hanstholm på netop denne placering i noget tid, fordi det gamle skilt var blevet ødelagt. På Google Maps er det seneste billede af placeringen også uden et skilt mod Hanstholm. Nu er der omsider så kommet et nyt op. Til morskab for Lone Broe Christiansen. For hende handler billedet dog ikke om at udstille nogen. - Jeg er på ingen måde forurettet eller krænket over det. Jeg synes bare, det er sjovt, og jeg undrer mig over, at ingen har læst det igennem, siger hun. Som dansklærer kan hun ikke helt lade være med at trække på smilebåndet over, at en stavefejl har sneget sig hele vejen igennem systemet. - Jeg har stor respekt for, at folk kan lave fejl, og jeg synes egentlig, det er synd for den person, der har lavet den. Det er menneskeligt at fejle. Men det er jo bare megasjovt, at sådan en fejl er gået igennem flere instanser uden at blive opdaget. Og så kan det jo være, de nu bliver opmærksomme på den, siger hun med et grin. Det er Vejdirektoratet, der står bag skiltene, og som meget gerne vil opklare, hvordan fejlen kunne ske. - Vores tavler bliver udskiftet af vores driftsentreprenør, som får dem leveret af en skilteproducent. Under produktionen indtastes teksten manuelt, hvor der kan ske fejl, hvilket, vi formoder, er sket her. - Der laves kontrol både før og efter, men I Vejdirektoratet skifter vi mere end 3.000 tavler om året. Så fejl kan ske, men det er heldigvis noget, vi oplever sjældent, skriver fagprojektleder Jacob Bendix i et skriftligt svar til TV MIDTVEST. Han oplyser, at entreprenøren nu er blevet bedt om at udskifte skiltet. - Vi beklager fejlen og vil gerne sige tak til de borgere, der har hjulpet med at gøre os opmærksomme på fejlen, skriver han.

I dag blev det meldt ud at Israel og Hamas havde indgået en fredsaftale. Det kunne USAs præsident Donald Trump fortælle. Men i Nordjylland vil Ashraf Darwich, der kom til Aalborg fra Palæstina som 6-årig i 1988, ikke juble over den - potentielt - historiske fredspagt mellem de to krigende parter. - Ordet 'aftale' fik alle mine hår til at rejse sig. Fordi jeg ser det ikke som en endelig aftale. Vi har desværre set det før, siger han og henviser til at den såkaldte 'aftale' også skal en tur forbi Israels pendant til det danske folketing, lyder det fra Ashraf Darwich.

Fred i Mellemøsten. Det er, i hvert fald ifølge Donald Trump, rykket markant tættere på, denne torsdag formiddag. Sådan forholder det sig dog ikke, hvis man spørger Ashraf Darwich. Han er 42 år og kom fra Palæstina til Aalborg som 6-årig tilbage i 1988. Ifølge den amerikanske præsident omhandler den første fase af denne fredsaftale frigivelsen af gidsler. - Ordet 'aftale' fik alle mine hår til at rejse sig. Fordi jeg ser det ikke som en endelig aftale. Vi har desværre set det før, siger han og henviser til at den såkaldte 'aftale' også skal en tur forbi Israels pendant til det danske folketing, siger han. Og netop Israel og i særdeleshed Benjamin Netanyahu, Israels premierminister, er ikke en, som Ashraf Darwich nærer stor tillid til. - Så den er ikke helt på plads. Den er underskrevet, men ikke godkendt, fortæller Ashraf Darwich om sin opfattelse af dagens nyhed. Et gennembrud? Nej Han og mange andre herboende palæstinensere følger naturligvis med i krigen fra Nordjylland. Ordlyden efter dagens nyhed har været overvejende positiv og kaldt 'et gennembrud' i den årelange konflikt. Men armene er ikke over hovedet i Aalborg, understreger Ashraf Darwich: - Desværre. Der bliver sagt en masse godt. Men det bliver for ensidigt. For det bliver kun set fra Israels synspunkt. Så ja, selvfølgelig skal de (gidslerne, red.) frigives. Selvfølgelig skal fanger, der ikke er dømt, ud. Uretfærdighed er ikke i orden. Problemet er bare om det er proforma? Han er bekymret for om våbenhvilen bliver overholdt. - De er jo Mellemøstens eneste demokrati, tilføjer Ashraf Darwich lettere sarkastisk rettet mod Israel. Jubel og kampvogne Han har fulgt med i sit TV hele formiddagen. - Der hvor folk jubler, er to tanks på vej hen imod dem. Så hvor er fredsaftalen henne? - Handlingerne er der ikke endnu, mener Ashraf Darwich. Hvad skal der til, konkret for at man kan bevæge sig i den rigtige retning? - Meget kort: Israel skal stoppe med deres aggression mod et folk, der ikke kan forsvare sig ordentligt og har en modstandsbevægelse, som den ene halvdel af verden kalder 'terrorister' (Hamas, red.). Modstand avler modstand, som han siger. - Men jeg er også imod meget af det Hamas har gjort, understreger Ashraf Darwich. - Jeg er fuldstændig imod de ting, der bliver gjort af Hamas, som ikke er moralske. Jeg støtter ikke om dem. Men det jeg støtter op om, er et folkefærd, der ikke har noget at forsvare sig med. Hvad skal de gøre? Palæstina og Gaza har brug for et militær, ligesom alle andre lande og naboer. Han mener ikke der i øjeblikket er andre muligheder for det palæstinensiske folk. - Der skal være nogen til at forsvare et folk. - Jeg tror ikke på det (fredsaftalen, red.). Gaza er ødelagt.

Fred i Mellemøsten. Det er, i hvert fald ifølge Donald Trump, rykket markant tættere på, denne torsdag formiddag. Sådan forholder det sig dog ikke, hvis man spørger en Ashraf Darwich. Han er 42 år og kom fra Palestina til Aalborg som 6-årig tilbage i 1988. Ifølge den amerikanske præsident omhandler den første fase af denne fredsaftale frigivelsen af gidsler. - Ordet 'aftale' fik alle mine hår til at rejse sig. Fordi jeg ser det ikke som en endelig aftale. Vi har desværre set det før, siger han og henviser til at den såkaldte 'aftale' også skal en tur forbi Israels pendant til det danske folketing, siger han. Og netop Israel og i særdeleshed Benjamin Netanyahu, Israels premierminister, er ikke en, som Ashraf Darwich nærer stor tillid til. - Så den er ikke helt på plads. Den er underskrevet, men ikke godkendt, fortæller Darwich om sin opfattelse af dagens nyhed. Et gennembrud? Nej Han og mange andre herboende palæstinensere følger naturligvis med i krigen fra Nordjylland. Ordlyden efter dagens nyhed har været overvejende positiv og kaldt 'et gennembrud' i den årelange konflikt. Men armene er ikke over hovedet i Aalborg, understreger Ashraf Darwich: - Desværre. Der bliver sagt en masse godt. Men det bliver for ensidigt. For det bliver kun set fra Israels synspunkt. Så ja, selvfølgelig skal de (gidslerne, red.) frigives. Selvfølgelig skal fanger, der ikke er dømt, ud. Uretfærdighed er ikke i orden. Problemet er bare om det er proforma? Han er bekymret for om våbenhvilen bliver overholdt. - De er jo Mellemøstens eneste demokrati, tilføjer Ashraf Darwich lettere sarkastisk rettet mod Israel. Jubel og kampvogne Han har fulgt med i sit TV hele formiddagen. - Der hvor folk jubler, er to tanks på vej hen imod dem. Så hvor er fredsaftalen henne? - Handlingerne er der ikke endnu, mener Ashraf Darwich. Hvad skal der til, konkret for at man kan bevæge sig i den rigtige retning? - Meget kort: Israel skal stoppe med deres aggression mod et folk, der ikke kan forsvare sig ordentligt og har en modstandsbevægelse, som den ene halvdel af verden kalder 'terrorister' (Hamas, red.). Modstand avler modstand, som han siger. - Men jeg er også imod meget af det Hamas har gjort, understreger Darwich. - Jeg er fuldstændig imod de ting, der bliver gjort af Hamas, som ikke er moralske. Jeg støtter ikke om dem. Men det jeg støtter op om, er et folkefærd, der ikke har noget at forsvare sig med. Hvad skal de gøre? Hamas skal ikke være en terror-organisation, de skal ikke være en militant organisation. Palæstina og Gaza har brug for et militær, ligesom alle andre lande og naboer. Han mener ikke der i øjeblikket er andre muligheder for det palæstinensiske folk. - Der skal være nogen til at forsvare et folk. - Jeg tror ikke på det. Gaza er ødelagt.

Lokalpolitiet i Himmerland modtog onsdag aften en lidt anderledes anmeldelse klokken 20.25. På en parkeringsplads i Ranum ved Seminarievej var en minilæsser nemlig blevet brugsstjålet, fortæller politikommissær Ann-Britt Miller. Minilæsseren var dog fortsat at finde på parkeringspladsen, den stod dog pludselig et andet sted. - Man har brugt en universalnøgle og har så været ude at køre i minilæsseren, fortæller politikommissæren. Samtidig har vidner set en hvid varevogn på pladsen, derfor formoder politiet, at minilæsseren er blevet brugt til at flytte og løfte noget ind i varevognen. Politiet har dog ikke modtaget anmeldelser om, at der er blevet stjålet noget fra området endnu.

Klubben, der er ejet af et udenlandsk konsortium af primært colombianere, har hyret en spansktalende træner til at få klubben fra Vrå og Hjørring retur til første division. Faktisk skal de i Superligaen om tre år. Men i kulissen er det nu alt andet end fodbold og Nordjylland, det handler om. Den colombianske rap-stjerne, Blessd, der var frontfigur, da klubben blev opkøbt sidste år, er nemlig involveret i en sag om kidnapning i hjemlandet. Historien florerer i spansksprogede medier som El Colombiano, hvor netop rapperen, der senest optrådte til FIFAs uddeling af Ballon D'or til verdens bedste fodboldspiller, beskyldes for afpresning og trusler. Det fremgår af et oprids som Tipsbladet har lavet om sagen. TV2 Nord har rakt ud til Vendsyssel FF og direktør Lars Glinvad, der for nuværende ingen kommentarer har til historien.

Vær god ved dig selv og vær god ved andre. Det var mottoet for radioprogrammet 'Syv-ti', der i mange år var en del af programfladen hos Danmarks Radio i Aalborg, DR Nordjylland. I programmet kunne nordjyske børn ringe ind og fortælle om deres problemer og udfordringer, og så fik de hjælp og gode råd fra et panel af lidt ældre børn og af journalist Frode Muldkjær, der var idémand bag både programmet og Børnetelefonen, der i perioder tog imod omkring 150 opkald om dagen.  - Så lyttede vi, og så sagde vi, her er en dreng, der bliver drillet af nogle andre børn. Hvad synes I i panelet, vi skal prøve at sige til ham, fortæller Frode Muldkjær. - Og det kunne børnene i panelet snakke med om, for de var jo lige de år ældre end nogen af dem, der ringede. Og de børn, der lyttede, elskede at lytte til nogen, der var lidt ældre end dem, der havde oplevet det samme, fortsætter han. Frode Muldkjær er tilbage i det gamle studie hos DR Nordjylland og kigger på billederne fra dengang, Børnetelefonen tog imod tusindvis af nordjyske børns udfordringer i deres liv - udfordringer der kunne handle om mobning, problemer med lærerne i skolen eller med forældrene derhjemme.  - Der var flere og flere, der ringede med alvorlige problemer. Det vil sige, at nu var det ikke kun en lærer, der var dum, nu var det nogen, der ikke kunne holde ud at gå i skole. Det var nogen, der havde en far, der drak, eller en mor, der slog, fortæller Frode Muldkjær. Børnetelefonen vender hjem Derfor tog han kontakt til organisationen Børns Vilkår, som han selv i 1977 havde været med til at stifte og havde været formand for, og foreslog, at Børns Vilkår overtog Børnetelefonen og gjorde den landsdækkende. Det har den været siden, hvor den har hjulpet børn i hele Danmark, der anonymt kan ringe til den og fra de frivillige få gode råd til de ting og udfordringer, der er svære i deres liv. Nu vender telefonen hjem til Aalborg, forstået på den måde, at Børns Vilkår har åbnet et kontor på Gabels Torv i centrum af Aalborg og derfra med nordjyske frivillige vil bemande den nordjyske del af Børnetelefonen. Frode Muldkjær selv fortsatte, siden Børnetelefonen overgik til Børns Vilkår, sit arbejde for at hjælpe børn og gøre deres liv og vilkår bedre. Han blev i 1990'erne formand for det statslige Børnerådet og var desuden en af de stærkeste drivkræfter og mest markante stemmer bag ophævelsen af den såkaldte revselsesret i 1997 - altså den ret, der tidligere tillod forældre at slå deres børn. Han er glad for, at Børnetelefonen vender tilbage til Aalborg. - Det er en rigtig god følelse, og jeg tror, det er en god ting for børn i Nordjylland. De får Børnetelefonen tæt på, den bliver synliggjort og så kan de ringe til den telefon, der var engang, som deres bedsteforældre og forældre engang ringede til, siger Frode Muldkjær.

En 26-årig polsk mand blev onsdag aften klokken 21.25 stoppet af politiet, da han var blevet taget i at køre 131 kilometer i timen på Roldvej vest for Haverslev, hvor det kun er tilladt at køre 80 kilometer i timen. Politiet havde fundet sin laser frem til at måle hastighed med kort forinden, og det viste sig ifølge politikommissær Ann-Britt Miller 'at være en god ide'. Den 26-årige får et klip i kørekortet, lige som han får en straksbøde, da han er bosiddende i Polen og er polsk statsborger.