Læs mere her

Nu bliver det igen muligt at spise en lækker anretning med udsigt over Nordens Paris. Der er fundet ny forpagter af både Aalborgtårnet og Skydepavillonen. Det er ejeren af Restaurant Podium, Michel Lycoops, der har grebet nøglerne. 'Jeg får energi af at skabe oplevelser for andre. At se dem glade. Og så er jeg drevet af at lave de helt unikke oplevelser', fortæller Michel Lycoops i en pressemeddelelse. Michel Lycoops har været restaurantdirektør i AKKC i fem år. Han har derudover også drevet og været medejer af cateringvirksomheden Mad Med MEST. Hvornår restauranterne præcist åbner vides dog endnu ikke.

To gange har Lissi og Søren Frandsen fået afslag på aktindsigt i deres afdøde søns sag fra Hjørring Kommune. De har blandt andet søgt aktindsigt i, hvilke møder der har været holdt mellem Bostedet Vendelbo og Hjørring Kommune, og hvilke statusbeskrivelser sagsbehandleren har skrevet forud for Simon Frandsens død på Bostedet Vendelbo i Thorshøj i november sidste år. Begge gange er deres ønske om aktindsigt blev behandlet af sønnens sagsbehandler, som har givet afslag med den begrundelse, at sagen ikke vedkommer dem, men sagsbehandleren burde slet ikke have behandlet deres ønske om aktindsigt. Det fastslår Oluf Jørgensen. - Der er i forvaltningsloven bestemmelser om inhabilitet, og den pågældende sagsbehandler er inhabil, når det er sagsbehandleren, som aktindsigten handler om, siger Oluf Jørgensen. Efter Lissi Frandsen modtog det første afslag på aktindsigt fra sagsbehandlede, klagede hun til Hjørring Kommune. Den klage blev sendt direkte til kommunaldirektør Leif Johannes Jensen og den konservative formand for Social, Ældre og Handicapudvalget Per Møller. Det var dem, som også i anden omgang satte sagsbehandleren til at vurdere og svar på ønsket om aktindsigt. Direktør: Helt almindelig procedure Ifølge direktør for Social, Ældre og Handicap Anne Ramsgaard er det helt almindelig procedure i Hjørring Kommune, at den sagsbehandler, som har behandlet en sag, også behandler en anmodning om aktindsigt. 'Det forhold, at sagsbehandleren har behandlet sagen, vil ikke medføre inhabilitet i forhold til at behandle en aktindsigtsanmodning, da sagsbehandleren hverken har personlig eller økonomisk interesse i sagen. Sagsbehandleren foretager en vurdering af, hvad der indenfor rammerne af relevant lovgivning kan udleveres', skriver direktøren i et skriftligt svar til TV2 Nord. Selv om hun garanterer, at Hjørring Kommune har foretaget en uvildig sagsbehandling af familien Frandsens anmodning om aktindsigt, mener eksperten, at Hjørring Kommune er galt på den. - Det er jo ikke korrekt. Man må ikke behandle en sag, hvor der kan blive tale om at klage over den pågældende sagsbehandlers arbejde, siger Oluf Jørgensen. Bør direktøren og kommunaldirektøren ikke vide at vedkommende er inhabil?  -Jo, det bør de bestemt, siger Oluf Jørgensen. I forbindelse med TV2 Nords afdækning af sagen om Bostedet Vendelbo og Simon Frandsen er flere tidligere ansatte og beboere stået frem og har fortalte om store problemer med stoffer og misbrug på bostedet i Thorshøj, og at der mange gange siden foråret 2025 blev advaret om netop det til både bostedet og myndighederne. Ekspert: Det strider mod sund fornuft Forhold som familien Frandsen som nærmeste pårørende ønsker at få indsigt i for at kunne vurdere om der er sket fejl og svigt, og for at kunne tale deres afdøde søns sag. En indsigt som altså ifølge Hjørring Kommune ikke vedkommer dem. - Der er helt forkert. Det strider mod sund fornuft, siger Oluf Jørgensen I afslagene på aktindsigt henviser Hjørring Kommune til deres tavshedspligt, som det fremgår af forvaltningsloven og offentlighedsloven. -  Tidligere opfattede man det som helt naturligt, at nærmeste pårørende trådte i den afdøde eller demente persons sted, og varetog deres interesser og havde ret til aktindsigt på vegne af den afdøde eller demente person. Men praksis er blevet ændret, og det er ikke noget, der er lovgivet om. Det er ikke noget, Folketinget har besluttet, siger Oluf Jørgensen. Selv om det altså ifølge Oluf Jørgensen ikke er en lovændring, men et skred i retspraksis, som der er skete hen over de seneste 20 år, så mener, han at en lovændring nu er nødvendig. Forældrene er ikke part, mener direktør I Hjørring Kommune henviser direktør for Social, Ældre og Handicap Anne Ramsgaard til, at forældrene ikke er part i sagen, og derfor kan kommunen ikke give aktindsigt efter forvaltningslovens regler. Oluf Jørgensen mener ikke, at det er fair overfor deres afdøde søn. - Nej, det synes jeg ikke, fordi det betyder jo, at forældrene ikke kan se, om der er grund til at klage, og forældrene kan ikke få de oplysninger, som er noteret om, hvad der er sket, siger han. I Sindal har Lissi Frandsen nu klaget til Ankestyrelsen over Hjørring Kommune. Samtidig kræver en række politikere på Christiansborg på baggrund af sagen, at Socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) ændrer loven, så pårørende som familien Frandsen kan få aktindsigt. Et helt nødvendigt tiltag mener eksperten. - Nu er der flere sager på én gang, og flere medier, som kigger på det, og en række politikere vil se på det, så jeg tror, der er håb om, at der denne gang sker en ændring. Det håber jeg, slutter Oluf Jørgensen.

Det kan føles rart, at vinden er taget af på det seneste. Nu føles temperaturen kun som -10 grader, når man bevæger sig ud i vintervejret, selv om den reelle temperatur ligger på 3-4 grader under frysepunktet. Der er udsigt til en klar dag med tørt vintervejr, hvor der bliver mulighed for at se lidt til solen. Og så er det vigtigt fortsat at være opmærksom, når man lægger sig ud på de kolde veje. Der kan nemlig fortsat være glat rundt omkring.

'Det er Nordens Paris', som Niarn rappede i sangen 'Dobbelt A'. Og sammenligningen mellem Aalborg og 'Byernes By' skyldtes ikke mindst Aalborgtårnet, som i årtier har været restaurant, cafe og udflugtmål, indtil den seneste forpagter gik konkurs tilbage i januar 2026. Men der er godt nyt på vej. Der er nemlig nu fundet en ny forpagter af både Aalborgtårnet og Skydepavillonen, og det er ikke en ukendt skikkelse i det aalborgensiske restaurationsmiljø. Det er ejeren af Restaurant Podium, der ligger i Aalborg Kongres og Kulturcenter, Michel Lycoops, som nu også overtager nøglerne til de to vartegn. 'Vi glæder os over, at vi i vores restaurantudvalg har kunnet vælge blandt de absolut bedste fra branchen i lokalområdet, og valget af Michel Lycoops ser vi som det helt rigtige og naturlige', fortæller Poul Christian Petersen Bach, formand for foreningen Det Broderlige Skydeselskab i Aalborg i en pressemeddelelse. Det er Det Broderlige Skydeselskab i Aalborg, som ejer Skydepavillonen og Aalborgtårnet. Unikke oplevelser på toppen af Aalborg 'Jeg får energi af at skabe oplevelser for andre. At se dem glade. Og så er jeg drevet af at lave de helt unikke oplevelser', fortæller Michel Lycoops selv i pressemeddelelsen. Og det mener han altså, at der er rig mulighed for i de to nye restauranter, han får stillet til rådighed. 'Her har særligt Aalborgtårnet et stort potentiale, som jeg allerede har idéer til. Oplevelsen i tårnet er der ingen, der kan kopiere, så det bliver virkelig spændende', uddyber den nye forpagter. Aalborgtårnet blev bygget i 1933 som en del af Nordjysk Udstilling for at promovere regionens erhvervs- og kulturliv. En historie der ikke er gået den nye forpagters næse forbi. 'Jeg er vild med det historiske perspektiv, hvor Aalborghallen (Nu Aalborg Kongress og Kulturcenter red.) og Aalborgtårnet står som to af Aalborgs søjler, hvor potentialet i sammenhængskraften omkring byens erhvervsliv, turisme og kulturliv virkelig kan højnes gennem den synergi', fortæller Michel Lycoop. Hvad Michel Lycoops ideer nærmere går ud på, kommer han dog ikke ind på. Et samarbejde på tværs Og netop potentialet i sammenhængskraften mellem Aalborg Kongress og Kulturcenter og de to nye steder Michel Lycoops kommer til at forpagte er da også tænkt ind i de fremtidige planer. 'Det giver os muligheden for at styrke helhedsoplevelserne for vores kunder, fordi vi nu også kan tilbyde dem helt unikke oplevelser der (Skydepavillonen og Aalborgtårnet red.)', siger Nicolaj Holm, direktør i Aalborg Kongress og Kulturcenter, som har drevet tæt parløb med Michel Lycoops gennem de sidste fem år. Michel Lycoops har været restaurantdirektør i AKKC i 5 år, først som medejer og senere som eneejer. Han har derudover også drevet og været medejer af cateringvirksomheden Mad med MEST. Hvornår restauranterne åbner vides dog endnu ikke.

Det, der begyndte som en lovende erhvervsdrøm om proteinpulver, er nu endt som et civilt opgør ved retten i Aalborg, hvor 66-årige Kaj Christoffersen fra Støvring kræver svar på, hvad der skete med hans investering på én million kroner. Det er nemlig Kaj Christoffersen, der har stævnet sin tidligere samarbejdspartner Mathias Krogh Pedersen efter et erhvervssamarbejde, der, ifølge Kaj, endte uden det lovede resultat. Overbevist af talegaver og netværk Sagen daterer sig til 2021, hvor Kaj Christoffersen første gang mødte sagsøgte Mathias Krogh Pedersen. Den unge iværksætter pitchede et investeringsprojekt til mureren fra Støvring, der hoppede i med begge ben og investerede én million kroner i projektet, der kort fortalt handlede om proteinpulver med egne labels. - Som nordjyde hopper man normalt ikke i så dybt vand, men jeg troede virkelig på hans talenter, har Kaj Christoffersen tidligere sagt til TV2 Nord. Det var specielt den unge mands vindende væsen og gode talegaver, der overbeviste Kaj Christoffersen om, at hans investering var i trygge hænder hos Mathias Krogh Pedersen. - Han virkede overbevisende med sine salgstalenter, og han talte fantastisk godt for det. Derudover præsenterede han mig for adskillige klienter, som han påstod, han allerede havde aftaler med, lød det fra Kaj Christoffersen, da han fortalte sin historie til TV2 Nord i sommeren 2025. Manglende fremdrift og voksende mistanke Efter millioninvesteringen oplevede Kaj Christoffersen, at der gik måneder uden synlig fremdrift i salget af proteinpulveret. Når han rakte ud til sin forretningspartner, havde han udfordringer med at komme i kontakt med ham, og kommunikationen blev gradvist mere og mere sparsom. Det skabte uro hos Kaj Christoffersen, der begyndte at få en mistanke om, at hans investering ikke var blevet anvendt til det formål, han var blevet stillet i udsigt. Sagen var oprindeligt berammet til september 2025, men dengang blev den udsat. Nu er det så meningen, at den skal behandles ved Retten i Aalborg fredag. Her håber Kaj Christoffersen på at få en dommers ord for, at han er blevet ført bag lyset. TV2 Nord følger sagen ved Retten i Aalborg.

For 20-årige Oskar Fisker Mølgaard fra Frederikshavn blev det noget af en drømmedebut ved OL, da han sammen med ishockeylandsholdet tog hul på turneringen torsdag aften mod Tyskland.  Den unge nordjyde glimrede med en scoring efter 13 minutters spil i sin første OL-kamp. Det rakte desværre ikke i sig selv til succes for holdet.  Mølgaard og Danmark fik en skrækstart og kom bagud efter blot 23 sekunders spil, og selvom Mølgaards mål gentændte håbet, endte det med et nederlag på 3-1.  Oscar Fisker Mølgaard var indirekte rodet ind i tyskernes 3-1-scoring, da han trak en udvisning for holding midt i 2. periode. Det blev straffet 21 sekunder senere med en tysk kasse i powerplay.  Det unge nordjyske talent spillede ellers en glimrende kamp og markerede sig blandt andet med fremragende aktioner mod slutningen af kampen, da Danmark tog målmanden ud og satte et sidste pres ind. Desværre forgæves. Næste opgave bliver mod et stjernespækket amerikansk landshold lørdag aften.

- Han er virkelig sød og helt nede på jorden, og samtidig rigtig dygtig og går op i det, han laver, siger 20-årige Julie Kristine Mangor Petersen, som blev svært begejstret, da hun fandt ud af, at hendes kor skulle på scenen med den kendte og populære danske musiker Gobs. - Det var ret crazy, da vi fik den besked, for det er ikke noget, man får at vide hver dag, siger hun. I efteråret stod Mariagerfjord Pigekor på scenen i DR´s koncertsal med Gobs og skulle synge kor på to sange - og her til vinter er de også med på turne igen, når Gobs blandt andet spiller i Musikkens Hus i Aalborg. - At stå på en kæmpe scene som DR´s Koncertsal med så stor en kunstner som Gobs, det var helt vildt, siger Julie Mangor Petersen. Noget på spil Det var gennem selskabet Livenation og korets sanglærer, at Mariagerfjord Pigekor kom ombord hos folkene bag Gobs. Men det er ikke første gang, at koret synger med kendte danske musikere. For tidligere har koret også være med på scenen sammen med Oh Land, Hjalmer og Michael Falck. - Det er en helt fantastisk mulighed, vi har fået, at nogle af de største danske musikere banker på, og har lyst til at få os med til koncerter, det er enestående, siger korleder Christian Fris-Ronsfeld og forklarer, at mulighederne også betyder, at der sættes store krav til pigerne. - Der er noget på spil, når vi kommer ud i sådanne nogle store sale, og pigerne øver sig virkelig meget og er dedikerede, siger han. Kunstnere er rollemodeller Udover at mulighederne motiverer pigerne, er kunstnerne også rollemodeller for pigekoret. - På den kunstneriske side er de rollemodeller, men udadtil giver mulighederne også noget synlighed til koret, både i kommunen, men også på landsplan og i udlandet, siger Christian Fris-Ronsfeld og forklarer, at koret også har sunget i Tyskland. Får energi Julie Mangor Petersen synger i koret på femte år - og det er ikke kun på grund af de mange kunstnersamarbejder, at hun fortsætter. - Når jeg tager hjem, har jeg virkelig meget energi, fordi det er fyldt med glæde og fedt at være sammen med mennesker, der laver det samme, siger hun.

Hjørring Futsal Klub stoppede torsdag samarbejdet med deres brasilianske træner Betão. Det sker efter en periode, hvor træneren og klubben i fællesskab har arbejdet på at finde den rette løsning. Klubben oplyser på sin Facebookside, at der er indgået en aftale mellem de to parter, som begge kan stå inde for. - Betão var nede at sige farvel til spillerne i går. Han var der, hvor han sagde, 'det er simpelthen for svært kommunikativt for mig nu', fortæller Peter Steen, der er formand for Hjørring Futsal Klub. Afskeden skyldtes i høj grad, at holdet har haft svært ved at præstere optimalt, siden den brasilianske assistenttræner forlod klubben i efteråret for at drage til Sverige. Betão talte hverken dansk eller engelsk men kun portugisisk, hvilket gjorde kommunikationen svær. Assistenttræneren, der selv spillede med på holdet, var flydende i både portugisisk og engelsk. - Uden den form for assistent, som vi havde på det tidspunkt, så bliver det simpelthen kommunikationsmæssigt for svært at forstå hinanden, og der begynder at være mange misforståelser, forklarer Peter Steen, der er formand for Hjørring Futsal Klub. Egen største modstander Den manglende kommunikation er også udfordret af, at der er kommet nogle nye spillere til, da andre er blevet skadet. - Når man spiller futsal, så er det helt nede i detaljerne. Det er ikke fordi, at spillerne ikke forstår det, men der er kombinationer, der oftest går meget hurtigt, forklarer Peter Steen. Hjørring vandt Futsal Ligaen overlegent i sæsonen 2025/2026. De er på nuværende tidspunkt dobbelt forsvarende danske mestre, efter Gentofte sad ubestridt på tronen før 2024. De skrev endda historie i efteråret, da de nåede 1/8-finalen ved Futsal Champions League, hvor de dog tabte samlet 11-5 til klubben Etoile Lavalloise, der er tredobbelt forsvarende mester i den franske futsal-liga D1. Der resterer lige nu tre spillerunder af den danske sæson, inden Futsal Ligaen rykker ind i play off-stadiet. I den seneste kamp spillede Hjørring Futsal Klub 5-5 mod Hundested IK, en kamp de forventede at vinde. Netop derfor ophører samarbejdet med træneren nu, så holdet kan holde fast i troen på at genvinde mesterskabet. - Vi er faktisk vores egen største modstander på grund af vores manglende kommunikation og fejl. Betão var også en del af frustrationen. Det var svært for ham, lyder det fra formanden. Hjørring Futsal Klub har været utroligt glade for trænerens bidrag og takker Betão for hans indsats og engagement samt ønsker ham alt det bedste fremover. Indtil der er fundet en ny permanent træner, er det spilleren Alexandre Carpes, som overtager ansvaret på posten.

Det lyser ud af eleverne, at de er stolte over den 'sølv-medalje', som de netop har fået. Trivslen på Dronninglund Gymnasium og Hasseris gymnasium er i top tre i en ny måling. - Det er virkeligt fedt at tænke på, at det ikke kun er mig, der har en god oplevelse her. Det er en generel ting for alle elever, siger Aksel Reintoft Høg, der går i 3.M på Hasseris Gymnasium. Se indslaget her: Analysebureauet Aspekt RD har analyseret Børne- og Undervisningsministeriets nyeste trivselsmåling på gymnasierne. Undersøgelsen er endnu ikke offentliggjort fra ministeriet, men analysebureauets konklusion er, at gymnasierne i Dronninglund og Hasseris ligger på en delt andenplads i trivsel. - Jeg kan huske, hvordan jeg blev taget rigtig godt imod, da jeg startede. Jeg fik et godt indtryk fra starten af, og det har fulgt mig lige siden, forklarer Victoria Frilev, der går i 2. U på Hasseris Gymnasium. Den særlige HG-ånd Hasseris Gymnasium bliver i daglig tale kaldt for 'HG'. Både elever og rektor taler om en særlig 'HG-ånd'. - Vi gør meget ud af, hvordan vi tager imod eleverne. De skal ind i den her 'HG-ånd'. De skal forstå, at de er velkomne. Der skal ikke gå et år, før man er en del af et gymnasie. Vi gør meget ud af, hvordan vi taler til hinanden, god kommunikation og en fællesskabsfølelse, siger rektor på Hasseris Gymnasium Ole Droob. Andre undersøgelser har vist, at mange unge  lider under et indre pres. Det findes også på Hasseris. - Det vil nok altid være presset for os at gå i gymnasiet. Men jeg oplever, at der bliver gjort meget fra skolens side for, at det pres bliver lettet. Der bliver taget hånd om det, siger Johan Aarø Larsen, der går i 1. y. Samme resultat sidste år Dronninglund og Hassris gymnasier endte også på en delt andenplads i trivsel i 2025. Dengang forklarede elever fra Dronninglund, hvordan såkaldte 'undervisningsfri timer' var en stor succes. I trivselsmålingen er Hasseris Gymnasium og Dronninglund Gymnasium kun overgået af den ellers tidligere skandaleramte kostskole i Herlufsholm. Ifølge Tue Freltoft, der er direktør i analysebureauet ASPEKT R&D, klarer Dronninglund Gymnasium sig bedre end Hasseris Gymnasium, når det kommer til læringsmiljøer. Men Hasseris Gymnasium klarer sig bedre end Dronninglund, når det gælder mobning. Samlet konkluderer Tue Fredtoft, at de to gymnasier ligger lige på trivsel. - Handler god trivsel også om at have nogle ressourcestærke forældre? - Vi har en god forældergruppe herude, men i Aalborg-området er vi ikke dem, der ligger øverst socio-økonomisk. Alligevel har vi markant den højeste trivsel. Der kan være noget i at have en god forældergruppe, men det er ikke alene det, der betyder noget, siger Ole Droob. Når man beder Hasseris-eleverne om at give et bud på, hvorfor de ligger sådan i målingen, når de frem til, at de har gode rammer med indflydelse på undervisningen. De taler sammen på tværs af årgangene, uden der er et hierarki.

Champagnen poppede torsdag på Aalborg Rådhus for at fejre, at en Grammy er nået til Nordjylland. Men Grammy'en og hovedpersonen var ikke at finde. For amerikanske Remy Le Boeuf, som er chefdirigent for Nordkraft Big Band, var hjemme i Denver i USA og deltog altså ikke i den nordjyske hyldest. - Men han sender en masse hilsner, understregede Peter Lund Paulsen, som er manager for Nordkraft Big Band. Nordjysk band spiller stor rolle Forrige weekend blev Remy Le Boeuf hædret med den prestigefyldte Grammy for værket 'First Snow', som er komponeret til og indspillet af Nordkraft Big Band. Flere fra det nordjyske big band var da også til stede ved fejringen torsdag - med god grund: - Remy kunne have valgt et hvilket som helst orkester til at indspille det her musik, men han har valgt at gøre det i samarbejde med Nordkraft Big Band, og derfor er det også big bandets indspilninger, der ligger til grund for udvælgelsen af den her Grammy. Så jeg synes, vi er en stor del af det her også, lød det fra Peter Lund Paulsen. Se, hvordan fejringen gik til, herunder: Eksklusivt selskab Det er kun sket syv gange tidligere, at der er blevet vundet en Grammy med et dansk islæt. Blandt andet modtog Bent Fabricius-Bjerre hæderen for 'Alley Cat' tilbage i 1962. - Det siger jo i hvert fald, at det høje kunstneriske niveau også findes i provinsen, sagde Nordkraft Big Bands manager. Storros til big bandet havde den fremmødte rådmand for Klima, Kultur og Sundhed i Aalborg Kommune, Jan Nymark Rose Thaysen (V), også med sig på rådhuset: - Det er jo en blåstempling af den kvalitet, de faktisk leverer, for det er der også nogle onde tunger på Christiansborg, der nogle gange har forsøgt at underminere. Giver en Grammy plads i finansloven? Tilbage i 2024 fik Nordkraft Big Band frataget deres faste tilskud i finansloven og var truet på deres eksistens. - Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har kæmpet rigtig, rigtig hårdt for den skæve fordeling, der er af kulturmidler i Danmark, sagde Peter Lund Paulsen torsdag om den historik. Nu får de i stedet engangsbevillinger fra år til år, men kulturrådmanden er overbevist om, at en Grammy er noget, der imponerer folketingspolitikerne.   - Der må kunne skaffes et flertal på Christiansborg for, at nu laver vi en længerevarende bevilling, så Nordkraft Big Band ved, hvad for et fundament de har at stå på i årene fremover, lød det fra Jan Nymark Rose Thaysen.

Sidste år begyndte Aalborg Kommune at rense drikkevandet stoffet nitrat, fordi mængderne i kommunens vand er blandt de højeste i landet, og fordi 74 ud af de 130 estimerede årlige tarmkræftstilfælde, hvor nitrat er den direkte årsag, er i selvsamme kommune. Målet i Aalborg Kommune er, at man får mængden af nitrat ned på 15 milligram per liter. Nu kommer en ekspertgruppe nedsat af miljøministeren med et forslag om, at man i hele EU nedsætter grænseværdien for nitrat fra 50 milligram per liter til seks milligram per liter. - Vi synes egentligt, vi står et godt sted. Vi valgte netop at rense ned til 15, så vi var klar, hvis der kom en anden grænseværdi. Så vi er glade for, at der snart kommer en udmelding fra staten, siger Pernille Stampe Jakobsen, der er chefkonsulent hos Aalborg Forsyning. Lange udsigter Med 74 kræfttilfælde i kommunen om året kunne nogle borgere måske godt tænke sig en hurtig løsning, men det er ikke ligefrem tilfældet. Det er deciderede rensningsanlæg, der skal bygges, for at rense vandet. - Vores plan hidtil har været, at vi har et anlæg i 2032, fortæller chefkonsulenten. Håbet er dog at med de nye statslige anbefalinger, og en minister, Magnus Heunicke (S), der har øje på problemet, at det kan gå hurtigere. På trods af 74 kræfttilfælde om året i Aalborg Kommune maner Pernille Stampe Jakobsen til borgerne til ro. - Vores forbrugere kan være helt trygge ved at drikke vores hanevand. Øget udgift til forbrugeren At rense drikkevand er ikke gratis. Langt fra faktisk. TV2 Nord kunne sidste år, da man tog initiativ i Aalborg Kommune til at rense drikkevandet, fortælle, at der kom en millionregning til kommunens borgere. Hele 645 millioner kroner faktisk, og det var, da man ville rense vandet ned til 15 milligram per liter. Pernille Stampe Jakobsen regner dog med at jo lavere en grænseværdi, jo højere en regning. - Det bliver formodentligt en øget udgift, erkender hun. Indtil de nye statslige anbefalinger træder i kraft, hvis de da gør det, kan borgerne i Aalborg Kommune se frem til en ekstraregning på 1000 kroner per husstand om året for at få renset vandet. - Det er en udgift, der kommer til at strække sig over mange år, indrømmer chefkonsulenten, da hun skal estimere, i hvor lang en periode ekstra-regningen er på. Landbruget og dårlige jordforhold Aalborg Kommune har svære betingelser, når det kommer til at undgå store mængder nitrat i grundvandet. - Det er en to-faktor, lyder det fra Pernille Stampe Jakobsen. Den ene årsag er reguleringerne for, hvad landmændene må udlede af gødning, da det er i gødningen, de store nitratmængder stammer fra. Den anden årsag er jordforholdene i Aalborg Kommune. Jorden er nemlig elendig til at holde på nitraten. - Der sker simpelthen ikke nogen omsætning af nitraten i vores undergrund, så det nitrat, der kommer fra landbruget, bliver ikke omsat. Så hvis ikke det kommer væk med afgrøderne, kommer det ned i grundvandet, forklarer Pernille Stampe Jakobsen.

Tre mænd blev torsdag varetægtsfængslet i fire uger ved et grundlovsforhør ved retten i Holstebro. De tre mænd er sigtet for i forening at have udøvet grov vold mod en fjerde part fredag eftermiddag. Derudover er de sigtet for at have fremsat trusler om vold, hvis den forurettede meldte voldsepisoden til politiet. De tre mænd tildelte slag på kroppen og ansigt, ligesom de brugte en spade til at udøve vold på den forurettede. Derudover fremgik det af sigtelsen, at de hoppede på den forurettede, og at de fyldte hans mund med sne, der gjorde det svært for ham at trække vejret. Lokalpolitiet i Thisted forklarede torsdag morgen, at den forurettede var tydeligt medtaget som følge af episoden, men at han ikke var i livsfare. I retten kom det frem, at gerningsmænd og forurettede kendte hinanden. De tre sigtede blev anholdt onsdag klokken 11.20, hvorfor retten havde travlt med at få alle de sigtede på plads til tiden. 11.13 torsdag gik retsmødet i gang, og så var reglerne for fremstilling indenfor 24 timer overholdt. Erkendte delvist De sigtede er en 36-årig mand fra lokalområdet, en 38-årig mand fra Odense og en 25-årig mand fra lokalområdet. Den 36-årige mand erkendte at have tildelt slag med en kost og ikke en spade i retten. Han nægtede sig skyldig i sigtelsen om trusler om vold. Den 38-årige mand erkendte sig skyldig i vold, men ikke grov vold. Han erkendte at have tildelt slag med knytnæve, men ikke at det skulle være foregået i forening. Den 25-årige nægtede sig skyldig i begge forhold. Anklagemyndigheden begærede lukkede døre af hensyn til offeret, og at der ifølge anklager Mette Therkelsen stadig manglede at blive afhørt potentielt centrale vidner. Dertil at der muligvis skulle være en mobiloptagelse, der kan sige mere om hændelsesforløbet. Forsvarsadvokat Ib Laursen protesterede mod dørlukningen. Blandt andet med argument om, at politiet allerede har delt oplysninger om sagen til TV MIDTVEST tidligere på dagen. TV MIDTVEST stemte i. Dommeren anerkendte synspunkterne, men begærede alligevel dørene lukkede af hensyn til efterforskningen.  Ved grundlovsforhøret blev alle tre sigtede varetægtsfængslet i fire uger. - Jeg er tilfreds med, at retten fulgte min begæring, så politiet nu får gode forudsætninger for den videre efterforskning, siger anklager Mette Therkelsen.

Om få dage begynder vinterferien for de fleste nordjyder, mens den i andre dele af landet er slut og forældre skal tilbage på arbejde og børn tilbage i vuggestuer, børnehaver og skoler. Men på trods af ferie har børnehaver og fritidsordninger alligevel åbent for de børn, som fortsat har behov for pasning. Vagtplanen for pædagogerne i institutionerne er for længst blevet lagt, for til- eller frameldingen af feriepasning for sit barn skal falde op til flere måneder før ferien - alt afhængig af, hvilken kommune man kommer fra. Ofte også før forældrene selv har fået svar på, om de kan holde ferie. Og det kan få forældrene til at tilmelde deres børn til feriepasning for en sikkerheds skyld, uden reelt at have behov for det. Halvtomme stuer, men fulde vagtplaner Men det kan hurtigt give problemer for børnehaver og fritidsordninger, som ender med at stå med en del færre børn i feriepasning end forventet og derimod en del flere pædagoger vagtsat end behøvet. - Jeg ved ikke, om det er et stort problem, men det er da noget, som vi bemærker. Det er ærgerligt at sætte flere folk på arbejde, end det er nødvendigt at have, lyder det fra Morten Thiessen (K), som er rådmand for Børn & Unge i Aalborg Kommune. Her er problematikken velkendt. For hver ferie står kommunens daginstitutioner med langt færre børn end først antaget. Det skyldes både, at forældrene efter tilmelding har fundet ud af, at de selv har ferie, men kan også være på grund af sygdom eller at en bedsteforælder er trådt til. Skal planlægges langt frem TV2 Nord talte torsdag med flere forældre, som har tilmeldt sine børn feriepasning, men efterfølgende har holdt dem hjemme. - Nogle gange kan det godt være lidt svært, om man har ferie eller ej, eller kan få ferie fra sin arbejdsplads. Så jeg har tilmeldt hende, hvor jeg så har valgt at tage hende på ferie bagefter, fortæller Lasse Bloch Lykke fra Vammen ved Viborg om sin datter på otte år. Samme oplevelse har både Nikolaj Hougaard Nielsen fra Skive og Anja Irene Christensen fra Nørresundby. - Lige pludselig er der en bedsteforælder, der har lyst til lige at bruge lidt ekstra tid på dem. Så er det svært at sige nej til det, siger Nikolaj Hougaard Nielsen, som har to sønner på ni og fire år. - Det handler også nogle gange om, at man skal planlægge det i så lang tid før. Så tænker man nogle dage, at det kunne være fedt, at han også havde mulighed for at komme afsted, men så når vi kommer til dagen, så har det måske været hyggeligt nok at være hjemme, påpeger Anja Irene Christensen, som har tre små børn, men nu hjemmepasser dem. Som ansat får man først oftest først at vide, om ens ferie er godkendt tre måneder før sommerferien og kun en måned før andre ferier - som vinterferien. Men du kan risikere at skulle have tilmeldt dit barn til feriepasning en eller flere måneder før, du får besked om din egen ferie. Og det er tidligt, mener Nikolaj Hougaard Nielsen, men forståeligt ifølge Anja Irene Christensen. - Der er jo også nogle pædagoger, der skal have noget ferie, siger hun. Den bedste løsning I nogle tilfælde kan de manglende børn betyde, at der er tre til fire pædagoger vagtsat, som der slet ikke er behov for. Det er både penge ud af vinduet og spildte ressourcer, lyder det. Men det er svært at finde en løsning, siger rådmanden fra Aalborg Kommune. - Spørgsmålet bliver, hvor meget skal vi bruge af ressourcer på at jagte forældrene til at svare på nogle spørgsmål, som de måske ikke engang har svaret på selv? Så kan man sige, nogle dage er der relativt få børn og relativt mange pædagoger, så får man en hyggelig dag ud af det, og pædagogerne får forhåbentlig gjort noget af det, som de har for lidt tid til de andre dage. - Jeg tror ikke, at forældrene ønsker mere kontakt over Aula eller flere bindinger på, hvordan de skal organisere deres liv. Jeg tror, det er den mest humane mellemløsning, vi er på her, lyder det fra Morten Thiessen (K).

Flere af Nordjyllands Trafikselskabs (NT) plusbusser har i øjeblikket tekniske udfordringer. Da TV2 Nord torsdag eftermiddag taler med NT's driftschef, Erik Frederiksen, er seks plusbusser, hvilket vil sige knap halvdelen, ude af drift. Det skyldes det, han betegner som 'forskelligartede problemer.' I stedet har NT indsat almindelige bybusser som erstatning på strækningen, der går fra væddeløbsbanen i Aalborg Vestby og ud til Hospitalsbyen i øst. - Vi forsøger at gøre sådan, at folk bliver mindst muligt berørt af det her, forsikrer Erik Frederiksen. Kan påvirke rejsende De 25 meter lange plusbusser har plads til 153 passagerer, hvilket er betydeligt flere, end hvad bybusserne har plads til. Derfor kan rejsende opleve, at de mindre bybusser suser direkte forbi dem, hvis de er fyldte. - Det kan selvfølgelig være træls, men der er tale om en højfrekvensrute, så der kommer hurtigt en ny bus, fortæller Erik Frederiksen. Specialister fra den norske leverandør Tide Bus er i øjeblikket ved at undersøge, hvordan problemerne kan løses. Det er endnu uvist, hvornår de seks plusbusser atter er tilbage på vejene.

Det var et noget overraskende syn, der mødte de gående, som kom forbi solnedgangspladsen i Lønstrup onsdag og torsdag. En sælunge havde nemlig forladt Skageraks bølger og var begyndt at bevæge sig op ad den stejle skrænt onsdag eftermiddag. Kristian Kjærgaard Larsen, der er ejer af Cafe Havblik, overværede sælens færden mod restauranten, som ligger ved siden af den prisbelønnede restaurant Villa Vest. - Den var kravlet op over stenene og kom op og lå her. Helt op på stien, der er 20 meter fra vandet, fortæller Kristian Kjærgaard Larsen. En forbipasserende tog torsdag formiddag et billede af ungen og lagde op på Facebook for at gøre opmærksom på gråsælungen. Her fortalte hun, at Dyrenes Beskyttelse var blevet kontaktet, og at de på det kraftigste anbefalede, at man holdt sig på afstand af ungen. Hvis mennesker bevægede sig for tæt på, ville ungens mor ikke nærme sig på grund af lugt. Flere gående kom også ind forbi Cafe Havblik for at informere om sælungen, fortæller restaurantejeren. Han vurderer dog, at gråsælen var så stor, at den ikke længere varSe vores serie om Villa Vest her. afhængig af sin mor. Normal adfærd Ifølge Jakob Tougaard, der er professor og forsker i havpattedyr ved Aarhus Universitet, er det ikke unormalt, at gråsæler bevæger sig op på land i nærheden af mennesker. - De kan godt kravle langt op. De er jo store dyr, og de er ikke bange for ret meget her i verden, så derfor er jeg ikke overrasket over, hvis den lægger sig op i nærheden af mennesker og giver sig til at sove, lyder det fra professoren. Gråsælen er Danmarks største rovdyr, og selvom spættet sæl er mest almindelig i de danske farvande, er det mere sandsynligt at støde på gråsælen, da spættede sæler er meget sky. - De har jo brug for at hvile sig, og de går på land, når hunnerne skal føde, når de dier deres unger, og når de skifter deres pels om sommeren. Så de har jo brug for at gå på land med jævne mellemrum, forklarer Jakob Tougaard. Ved halvellevetiden torsdag formiddag overværede øjenvidner på stedet, da sælen selv fik møvet sig ned ad skrænten, over alle stenene og ud i vandet igen. - Da vi kom derned, var den på vej ned mod vandet til stor jubel for nogle mennesker, der stod og kiggede på den, siger Kristian Kjærgaard Larsen. Det er ikke første gang, at en sæl tager sig en slapper på stien mellem Cafe Havblik og michelin-restauranten Villa Vest i Lønstrup, oplyser Kristian Kjærgaard Larsen. Han har dog aldrig tidligere oplevet, at en sæl er kravlet så langt op ad stien.

De tre mænd, der onsdag blev anholdt af lokalpolitiet i Thisted, blev i dag, torsdag, fremstillet i grundlovsforhør. Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre. Anklager hos Midt- og Vestjyllands Politi, Mette Therkelsen, kunne dog fortælle, at de tre mænd på henholdsvis 35, 38 og 25 år alle er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Mændene er sigtet efter paragraf 245 i straffeloven, som betyder, at man har udført vold af brutal eller farlig karakter. Voldshandlingen fandt sted fredag i Thisted, hvor de tre mænd overfaldt en fjerde. Mette Therkelsen fortæller, at de tre mænd er varetægtsfængslet i fire uger, fordi politiet og anklagemyndigheden er bekymret for, at de vil påvirke efterforskningen. Hun kan, grundet de lukkede døre, ikke give flere informationer.

Kommunen indefryser fodboldklubben Vendsyssel FF's gæld på 2.107.014 kroner. Vendsyssel FF, som fik nye ejere i november 2025, har anmodet om at få gælden indefrosset indtil starten er 2028. Derefter skal gælden afvikles med 150.000 kroner per halvår, hvilket betyder, at gælden vil være tilbagebetalt i 2034. - Vi gør også det her for at beskytte vores egne penge. Det er nogle penge, som Vendsyssel FF skal betale tilbage. Det er ikke nye penge, vi hiver op ad kommunekassen, siger Søren Smalbro med henvisning til dem, der kan være nervøse for, at Hjørring Kommune vil stå uden penge. Gælden kommer fra, at man har afdraget på salgsboder, stadionleje og et gældsbrev, der strækker sig tilbage til coronatiden. Forslaget skal endegyldigt stemmes igennem byrådet onsdag efter vinterferien, men det regner Søren Smalbro med vil ske uden problemer.

Nu bliver det dyrere at sejle i Limfjorden. Priserne på færgebilletterne på Egholmfærgen samt Hals-Egensefærgen stiger fra 1. marts. Det fortæller rådmand i Teknik og Miljø i Aalborg Kommune Peter Lindholt (DD). Ved sidste budget vedtog man at ændre i sejlplanerne for at spare, og i den forbindelse var det på tale at fjerne sejladser i ydertimerne. Men det mødte stor modstand fra beboerne i områderne, der i stedet har anmodet kommunen om at hæve priserne. En billet med Egholmfærgen koster 72 kroner tur/retur for en personbil, hvor en enkelt billet for en personbil på Hals-Egense færgen koster 77 kroner. Priserne kan stige op til 25 procent. Det vil sige, at en færgetur kan koste op til 90 kroner. - Det har altid været dyrt at sejle, så jeg tænker, at folk vil finde priserne overkommelige, siger rådmanden. De ændrede sejlplaner skal træde i løbet af foråret, så forslaget skal ifølge Peter Lindholt hastebehandles, så man ikke skal etablere nye planer for efterfølgende at tilbagerulle dem.

Vendsyssel FF får indefrosset sin gæld. Det fremgår af et referat fra Hjørring Kommunes økonomiudvalg og bekræftes af borgmester Søren Smalbro (V). - Vi vil gerne give vores bidrag, så vi også har fodbold på højt niveau i fremtiden, siger han. Klubben har gæld hos kommunen på 2,107.014 kroner millioner kroner, efter man har afdraget på salgsboder, stadionleje og et gældsbrev, der strækker sig tilbage til coronatiden. Søren Smalbro fortæller, at man i økonomiudvalget har diskuteret en forlænget afdragsordning, hvor de næste to år er afdragsfrie. - Vi gør også det her for at beskytte vores egne penge. Det er nogle penge, som Vendsyssel FF skal betale tilbage. Det er ikke nye penge, vi hiver op ad kommunekassen, siger Søren Smalbro med henvisning til dem, der kan være nervøse for, at Hjørring Kommune vil stå uden penge. - Vi gør også det her i respekt for de erhvervsfolk, der er gået ind i klubben. Hjørring er ikke større, end at jeg kender de folk, og der ville jeg have svært ved at sige: 'nej, nej, de penge vil vi have nu', siger han. Vendsyssel FF anmodede om, at restgælden på gældsbrevet fra 2021 på 1,58 millioner samt skyldig stadionleje og afdrag på salgsboder for 2025 på knap 525.000 indefryses indtil primo 2028.  Herefter skal gælden afvikles med cirka 150.000 kroner per halvår, og man forventer, at gælden vil være afviklet i 2034. - Jeg vil da langt hellere, at der havde været en god og sund fodboldklub, men når nu tingene ikke kunne være anderledes, så håber vi, at det her kan gå op i en højere enhed, siger Søren Smalbro. Forslaget skal endegyldigt stemmes igennem byrådet onsdag efter vinterferien, men det regner Søren Smalbro med vil ske uden problemer. Vendsyssel FF forventer et driftsunderskud i 2025 på 15-16 millioner kroner.

Det sydlige Jylland, Fyn og Sjælland får sne torsdag, mens Nordjylland går fri. Man kan dog langt fra ånde lettet op, hvis man er træt af sne. Et kig i prognoserne viser, at der kan være store mængder sne på vej til det nordjyske i næste uge. Det skriver TV 2 Vejr. Ifølge deres prognoser kan der sågar falde mellem 10 og 20 centimeter sne - hvis ikke mere grundet et lavtryk. Det er særligt mellem mandag og onsdag, at snevejret ventes at ramme Nordjylland. Prognoserne er fortsat forbundet med en del usikkerhed, skriver TV2's meteorolog Jonas Damsbo.

Lørdag er der åbent hus på Tversted Badepension. Den historiske bygning har gennemgået en omfattende renovering, hvor der er blevet arbejdet intenst på at gøre den historiske ejendom klar som badepension. Badepensionen kommer til at have helårsåbent, og ambitionen har været at skabe et nyt udtryk uden at slette historien. Et særligt kendetegn ved Tversted Badepension er de mange møbler og lamper, der stammer fra de to gamle danske statslige isbrydere, Danbjørn og Isbjørn.

Det er langt fra hver dag, at en ny badepension åbner i Nordjylland. Lørdag 14. februar afholdes der imidlertid åbent hus på Tversted Badepension. Der er blevet arbejdet intenst på at gøre den historiske ejendom til badepension, siden de fejrede rejsegilde på præcis samme dato i 2025. Bag projektet står Bruno Rytter Skiveren og Morten Thomsen, der er kendt for deres mangeårige virke på Skiveren Camping. Ejendommen er velkendt i lokalområdet og har haft et langt og alsidigt liv. Den har både været lejrskole, pensionat og privatbolig i herskabelige rammer. Har et særligt kendetegn Ambitionen med projektet har hele vejen igennem været at skabe noget nyt uden at miste det, der var der før. En del af historien er da også bevaret. Et særligt kendetegn ved Tversted Badepension er de mange møbler og lamper, der stammer fra de to gamle danske statslige isbrydere, Danbjørn og Isbjørn. Lørdagens arrangement begynder klokken 13.00, hvor snoren bliver klippet, og der bliver fortalt et par anekdoter om stedets historie. - Vi glæder os til at byde velkommen på Tversted Badepension og vise resultatet frem, og vi håber, at mange vil kigge forbi til vores Åbent Hus-arrangement 14. februar, lyder det fra Bruno Rytter Skiveren og Morten Thomsen. Badepensionen får helårsåbent. Stedet består nu af fire ferielejligheder i to plan, fem dobbeltværelser med eget bad, der alle er indrettet i forskellige størrelser og en række fællesrum.

Italiensk design rimer på Milano, catwalks og elegance. Ikke nødvendigvis en SuperBrugsen i Mariager. Men onsdag blev en 55-årig mand opsøgt af en velklædt italiensk mand fra Napoli på 64 år, som ville sælge jakker angiveligt af høj italiensk kvalitet. Det fortæller Henrik Kjær fra Himmerlands Politi. Jakkerne var pakket ind i plastikposer, men den 55-årige mand mente, at de snarere lignede kopivarer. Senere modtog Himmerlands Politi en anmeldelse fra Vesthimmerland, hvor en 35-årig kvinde oplyste, at den velklædte mand havde kørt rundt i området og forsøgt at sælge jakkerne. Hun fulgte efter ham og kontaktede politiet. Ifølge politiet er han rejst til Danmark og i teorien bare er turist. Henrik Kjær oplyser, at manden ikke har gjort noget ulovligt, og at man fra politiets side ikke gør yderligere.

Lissi og Søren Frandsen fra Sindal vil gerne vide, hvad der ligger i deres søn, Simon Frandsens journal hos Hjørring Kommune.   De har derfor søgt aktindsigt hos kommunen i blandt andet, hvilke møder der har været holdt, og hvilke statusbeskrivelser sagsbehandleren har skrevet forud for Simon Frandsens død på Bostedet Vendelbo i Thorshøj i november sidste år.  Men forældrene kan ikke få oplysninger om, hvad Hjørring Kommune har noteret forud for sønnens død.   Hele to gange har de fået afslag på deres aktindsigt.   - Jeg begriber det ikke. Vi er hans forældre, siger Lissi Frandsen. Forældrenes situation er dog langt fra enestående, for det er almindeligt kendt, at nærmeste pårørende får afslag på informationer om deres afdøde.  Det oplyser Oluf Jørgensen, der er tidligere forskningschef i mediejura ved DMJX og ekspert i offentlighedsloven.  - Når man afviser aktindsigt til de nærmeste pårørende, så er der ikke nogen, der kan kontrollere forvaltningen. Det skaber mistillid og usikkerhed om, hvad der egentligt er sket, og om man som myndighed har gjort det, man skulle, siger Oluf Jørgensen. To lovgivninger I afslagene på aktindsigt henviser Hjørring Kommune til deres tavshedspligt, som det fremgår af forvaltningsloven og offentlighedsloven.  For som reglerne er i dag, kan man kun få indsigt i forløbet omkring ens pårørendes dødsfald, hvis den hører under sundhedsloven.  Det vil sige, at dør ens nærmeste pårørende under et behandlingsforløb på et hospital eller plejehjem, hvor der er sundhedsfagligt personale ansat, så kan man godt kan få indsigt i forløbet op til, under og efter dødsfaldet.  Men er man pårørende til et menneske med handicap eller særlige behov, der bor på bosted, som er omfattet af den sociale servicelov, så er det offentligheds- eller forvaltningsloven, der gælder.  Og her kan myndighederne afvise indsigt i sagen med henvisning til tavshedspligt og hensynet til den afdøde.  - Det medfører i praksis, at de pårørende er helt afskåret fra at få aktindsigt. Det er under al kritik, siger Oluf Jørgensen.