Vi ville få færre industrilandbrug og færre dyr, men til gengæld ville dyrene i landbruget have det lidt sjovere, og vores drikkevand og natur ville blive lidt mindre presset. For ikke at snakke om al den regnskovsødelæggende soja, som vi kunne spare.

Tænk hvis svenskerne for én gangs skyld har fat i den lange ende?
Og tænk hvis gik endnu længere: At vi gav alle køer, grise og høns en grundlæggende ret til at komme ud.

Det er altså ikke nogen naturlov, at vi skal lukke vores dyr inde i lukkede fabrikker hele deres liv.

Sveriges landbrugslobby (for de største landbrug) havde ellers kæmpet for at få fjerne kravet, og regeringen havde fulgt trop. Det ville øge konkurrenceevnen, sagde de.
Men til sidst blev det folkelige pres så stort, at regeringen trak i land i sidste øjeblik.

nyheder.tv2.dk/samfund/2025...

Den gik ikke. Greenpeace har vundet klagesagen, og godkendelsen er trukket tilbage.

Det betyder som minimum, at vi der ikke vil blive åbnet nye oliefelter i Danmark, uden at overveje klimakonsekvenserne. Og forhåbentlig har vi også set den sidste godkendelse af et oliefelt i Nordsøen.

Mine Greenpeace-kollegaer klagede i 2024 over Energistyrelsens tilladelse til at åbne Hejre-feltet. Olieselskabet INEOS havde nemlig ikke regnet på klimakonsekvenserne af afbrænding af olie og gas fra feltet i miljøkonsekvensrapporten. Man gav tilladelse helt uden at kende til klimaeffekterne.

Her er et vildt forslag: Måske burde vi bare lade være med at producere sprøjtegifte, som vi ved gør os syge, forurener vores drikkevand og ødelægger natur.

Det giver ikke mening: Vi sender ulovlige sprøjtegifte til andre lande med dårligere beskyttelse af arbejdere og natur. Sprøjtegiftene ender i fødevarer og kan ende tilbage i maden i danske supermarkeder. Vi udleder sprøjtegiftene til havmiljøet. Og det hele sker på en forældet miljøgodkendelse.

Der er fastsat grænseværdier for, hvor meget der må være af stofferne i spildevandet. Men eksperter, der blev spurgt af Danwatch, mente at det var underligt, at det kunne være lovligt, fordi stofferne har vist sig at være meget potente og giftige selv ved helt små koncentrationer.

Det kan de på grund af en forældet miljøgodkendelse, som skulle have været fornyet for fem år siden. Men den er altså stærkt forsinket, og derfor kan Cheminova stadig udlede stofferne direkte til havet.

🌊 2. Cheminova udleder også de forbudte sprøjtegifte til havet
Danwatch afdækkede for nyligt, at Cheminova udleder de selvsamme sprøjtegifte, som Chlorpyrifos og Dimethoat til havmiljøet fra spildevand ved fabrikkens i Lemvig.

EU's fødevarekontrol finder igen og igen forbudte pesticider i importerede fødevarer. Oftest i te (42%), kaffe (26%), bælgfrugter (17%) og krydderier (16%). Selvom de her sprøjtegifte er så farlige, at de er forbudte i vores mad, finder myndighederne dem igen og igen i mad vi importerer.

I to andre tilfælde sidste år solgte Cheminova også mange tusind liter af sprøjtegifte med stoffet dimethoat til Israel og Thailand. Samme år fandt myndighederne dimethoat i timian importeret fra Israel og frugt fra Thailand.

🍽️ 1. De kan ende tilbage på vores tallerkener.
Sidste år eksporterede Cheminova 55.000 liter sprøjtegift til Pakistan med det forbudte stof chlorpyrifos. Samme år fandt myndighederne stoffet i ris importeret fra Pakistan. Selv små doser kan give fostre lavere IQ, og øget risiko for ADHD og autisme.

Vi ved, at de her sprøjtegifte gør os syge, forurener vores drikkevand og ødelægger natur. Hvordan kan vi så stå inde for at lave dem i Danmark, og udsætte folk i andre lande for dem?

Destinationerne for sprøjtegiftene er primært lande som Argentina, Brasilien, Filippinerne og Pakistan - lande hvor beskyttelsen af landarbejdere og miljø ofte er minimal.

Eksporten af ulovelige pesticider svarer til en tredjedel af hele det danske landbrugs pesticidforbrug. Og næsten alt kommer fra bare én virksomhed: Cheminova i Lemvig, som er ejet af amerikanske FMC.

Sprøjtegiftene er blevet vurderet så farlige af eksperter og myndigheder, at de slet ikke må bruges på dansk og europæisk jord. Men alligevel har vi en enorm produktion i vores egen baghave.