Labubu er et utroligt giftigt slam af plast og misundelse, som lige nu har høj markedsværdi, men ødelægger hjerner og have

4/5: Sorg. Det er det, denne roman handler om. Der er skrevet virkeligt gode bøger om det – den første, der falder mig ind, er Grief Is the Thing with Feathers af Max Porter. Denne er også virkelig god, tårerne var sjældent langt væk under læsningen. Forfatteren mistede sin 16-årige datter til kræft, og det samme er sket for hovedpersonen i romanen, men så er den heller ikke mere selvbiografisk. Vi møder ham et stykke tid efter datterens død, og han er helt i spåner. Faktisk ligger han, fuld, våd og kold, iført solbriller og cykelhjelm, på hendes grav ved romanens åbning. Kenneth Thordal har ...

#### Og hvad definerer derfor en terrororganisation? Lex.dk: _Terrorisme er vold, oftest mod sagesløse, udført af enkeltpersoner, grupper eller netværk. Formålet er at gennemtvinge politiske forandringer eller skabe opmærksomhed om et politisk eller religiøst budskab._ Encyclopedia Britannica:___the calculated use of_ _violence_ _to create a general climate of fear in a_ _population_ _and thereby to bring about a particular political objective._ Wikipedia.org: **_Terrorisme_** _er anvendelsen af_** _terror_** _til at fremme bestemte mål. Terror defineres almindeligvis som voldshandlinger, som iværksættes for at sprede frygt i en befolkning eller for at få bestemte (f.eks. politiske eller religiøse) mål opfyldt._ Det må man spørge sig selv om i disse dage, hvor Storbritannien har sat den væmmelige terrormærkat på aktivistorganisationen Palestine Action. Matthias Dressler Bredsdorff gør sig nogle kloge overvejelser i en klumme i Information. Bl.a. skriver han om Palestine Action: “ _Der er ingen tvivl om, at det er hærværk – der er defineret ved ødelæggelsen af materiel. Men at kalde det terror:**Det er uværdigt for de mennesker, der er døde i attentater gennem tiden.”**_ På LinkedIn faldt jeg over et opslag, der så elegant illustrerer absurditeten i alt dette. Om en mand, der blev arresteret i London for at bære en t-shirt med teksten “Plasticine Action”. Forklaring følger i teksten, som det virkelig er værd at læse. Læs også om Sally Rooney, der donerer en del af sin indkomst til Palestine Action. I al sin absurditet betyder hendes utvetydige støtte til dem, at de royalties, som hun får udbetalt fra BBC for filmatiseringen af to af hendes bøger, kan betragtes som terrorstøtte og konfiskeres. ## Bøger ### Senest læste ###### Barbara Kingsolver: Demon Copperhead *** Den var jeg bare ikke særlig betaget af! ###### Sidsel Jo Gazan: I en dråbe *** Den er desværre ikke nær så god som de forrige, øv! ###### Samantha Harvey: Dear Thief *** Skide klog og alt det der, men den fik mig ikke. ###### Stephen King: Never Flinch **** Åndeløs spænding. Som sædvanlig. ###### Chimamanda Ngozi Adichie: Dream Count **** Altid god. Altid øjeåbnende. Hun rører grundigt rundt i racisme-suppen – og andre supper. ###### Samantha Harvey: Orbital **** Bedre end Dear Thief, men igen blev jeg ikke rørt. ###### Matthias Dressler-Bredsdorff: Efter faldet **** Autofiktion og historiebog. Glimrende! ###### Kim Fupz Aakeson: Skyggen foran mig *** Jeg kan godt lide Aakeson, men denne er sgu lidt flad i det. ###### Thorkild Hansen: Det lykkelige Arabien ***** En lykkelig genlæsning. Du har meget tilgode, hvis du aldrig har læst den. ###### Hisashi Kashiwai: the Kamogawa Food Detectives *** Fin lille alternativ krimi. Er man glad for japansk mad, er den helt rigtig. ###### Sally Rooney: Conversations with Friends **** Hun er bare altid god. Denne er fra 2017. ### Øjenvidneberetning fra Gaza Den franske historiker og forfatter Jean-Pierre Filiu, der angiveligt har skrevet den endegyldige bog om Gazas historie: _Gaza, a History,_ har udgivet en **ny bog baseret på et hemmeligt ophold i Gaza**. Som bekendt må journalister ikke komme ind i striben. Dette er en anmeldelse af den franske bog i magasinet Jacobin, som jeg fandt link til i Føljeton. Bogen udkommer på engelsk næste år, indtil da må vi, der ikke er flydende på fransk, nøjes med denne grundige anmeldelse. ### Louisiana Literature Jeg var der kun om fredagen, og det var rigeligt. Jeg er ikke blevet bedre til store menneskemængder med årene! Jeg så **Chimamanda Ngozi Adichie** , som læsere af dette nyhedsbrev vil vide, at jeg er stor fan af. Desværre kom jeg lidt sent, så kunne kun lytte fra terrassen, og da hun var temmelig hæs, var det svært at få det hele med. Samtalen om en biperson i hendes seneste roman var ret sjov! Jeg savnede dog et spørgsmål, som har brændt på min tunge, siden jeg læste den: Spørgsmålet om forholdet mellem afrikanere i USA og afroamerikanere. Hun skriver en del om det, og bipersonen ovenfor er også en del af det, men jeg ville gerne have hørt hende folde det ud. Næste levende billede var **den tyrkisk/britiske forfatter Elif Shafak** , som jeg også er meget begejstret for. Hendes engagement i både klima og tidens andre store spørgsmål er smittende! Så kom **skønne Laurie Anderson** , der gennemførte sin performance på trods af, at hendes elektroniske violin var midlertidigt bortkommet på vejen og af en nyopereret skulder. Hun er både sjov og alvorlig, og hun havde os i sin hule hånd, da hun fik hele teltet og alle tilhørerne udenfor til at lave tai chi til sidst. Hun havde en sekvens, hvor **hun manipulerede sin stemme til at lyde som Elon Musks**. Det var ubetaleligt! Og så Sally Rooney, men hende har jeg skrevet om ovenfor. ### “The performative male” Jeg har læst **en serie hos Føljeton om #booktok** , som jeg har moret mig meget over. Et af afsnittene handlede om mænd, der lader, som om de læser, for at tiltrække kvinder. Et link i artiklen (som jo er i et nyhedsbrev, og som jeg derfor ikke kan linke til, kun anbefale) førte til denne utroligt morsomme artikel fra britiske The Independent om denne type mænd, der angiveligt er tidens hotte hadeobjekt på nettet. Det havde jeg så ikke opdaget, men jeg er jo heller ikke på Tiktok og ikke i målgruppen. Jeg gad godt møde flere mænd, der læser andet end biografier eller faglitteratur om WWII. Det sker bare uhyre sjældent. Ikke mindst i min egen aldersgruppe. ## Film og tv-serier ### Tre veninder En meget dejlig film i krydsfeltet mellem drama og feelgood. ### Materialists En okay film, men den rørte mig ikke rigtigt. ### Jane Austen Wrecked my Life Den kunne hverken jeg eller min medbiografgænger lide. Den kunne have været en fin romcom, men faldt pladask mellem diverse stole. ### Kærlighed Den var vi til gengæld helt pjattede med, og jeg har talt og skrevet om den overalt, hvor jeg har bevæget mig.**#mustsee**. (af en eller anden grund, kan jeg ikke indlejre DK-udgaven af forfilmen (der snyder, med vilje). ### Danefæ på DR På trods af skønhedsfejl, synes jeg, at **denne serie var både fin og vigtig**. Alle, der nogensinde har bevæget sig i eller på kanten af “kulturbranchen”, kender til de benhårde og meget ubehagelige magtkampe, der finder sted der. Dejligt, at Lars K. Andersen turde tage fat i det. ### Pørni Trænger du til en pause fra alt ubehaget, så **sig hej til Pørni** (kælenavn for Pernille) i denne absolut skønne, kærlige og sjove tv-serie fra Norge. Netflix. ### Sommerkursus på Filmhøjskolen i Ebeltoft Højskolen må være en af de smukkest beliggende i Danmark – heldigvis var der lejlighed mellem alle filmene til at gå ture i det dejlige, bakkede landskab. Vi blev kompetent ledt igennem film fra Indien, Chile, Finland, Sverige, Australien og Serbien af Nanna Frank Rasmussen, der er filmkritiker på Politiken. De bedste film i min optik var ### All we imagine as light Den går i biograferne netop nu og giver et helt enestående blik ind i **almindelige inderes hverdag** i Mumbai. Tre kvinder i forskellige livsepoker hjælper og støtter hinanden i helt almindelige livskriser, på et bagtæppe af både indisk storby og indisk landsbyliv. **Vi trænger så meget til at se film andre steder fra**. Og hvorfor ikke starte med verdens folkerigeste nation? #### Den blinde mand der ikke gad se Titanic Den kan ses på Filmstriben, og **jeg kan ikke anbefale den nok**. En decideret øjenåbner! Jeg læser i disse dage om **Caspar Erics Crip** , og filmen her er **det perfekte akkompagnement til hele samtalen om at være “crip”**. Jeg vil vædde med, at du vil takke mig, når du har set filmen ;-) ## Historie ### Rovdyr Sommerens hotteste faglitterære bog, **Rovdyrenes tid af Giuliano da Empoli** , handler om den groteske form for lederskab, der ses i flere og flere lande verden over. Informations Rune Lykkeberg har interviewet ham til en af avisens “Langsomme samtaler”. En anden slags rovdyr er med i titlen på endnu en af tidens hotte faglitterære bøger: **Rovdyrkapitalisme (fra 2024) af den britiske økonomiske tænker Grace Blakeley**. Den handler om, hvordan den regulerede kapitalisme fra efterkrigstiden udviklede sig til nutidens helt uregulerede, hvor nogle tusind mennesker beriger sig i helt grotesk grad på det store flertal (og klimaets) bekostning. Her er en anmeldelse af bogen, også fra Information. Og man kan vel tilføje, at de to typer rovdyr ikke just bekæmper hinanden. Jeg har ikke læst bøgerne, for indimellem må man nøjes med at læse referater, anmeldelser og interviews. ## Politik og samfund Danmark ### Noget om tillid En tømrer fortæller om, hvordan det fx kan gå til, at nogle borgere mister tilliden til systemet. Her en gruppe tømrere, der nægtede at gå op på et usikkert stillads, og hvad der derefter skete. Hun giver mange eksempler på, **hvordan myndighederne beskytter eller i hvert fald er utroligt eftergivende over for virksomheder, der overtræder love og regler** (hun nævner bl.a. Miljøministeriet…), mens borgerne forfølges helt ind i eget hjem for at sikre, at de ikke sådan får “gratis penge”. ### Knud Romer er tilbage med et skønt **essay om Tiden** i Zetland. Det er fra forsommeren, men det bliver det ikke dårligere af. ## Politik og samfund Verden ### Ruslands skyggeflåde Bo Elkjær på Information er en effektiv enmandshær, når det gælder om at afsløre lyssky handler af enhver art. Godt, vi har ham! Her har han nærlæst en rapport fra britisk politi om, **hvordan Rusland og deres skyggeflåde organiserer sig, så de kan blive ved med at omgå sanktionerne**. Det er ikke rar læsning, og man ville virkelig ønske, at EU kunne blive enige om nogle regler, så skibene kan stoppes. Om ikke pga deres sanktionsundvigelser, så fordi de bringer Østersøen i stor fare for et kæmpe udslip. ### BCG’s rolle i Gaza Humanitarian Foundation (GHF) Det er britiske Financial Times og Washington Post, der har gravet de pinlige og pinefulde detaljer frem om et af verdens største konsulenthuses (Boston Consulting Group er dets fulde navn) involvering i udrulningen af GHF. Herhjemme læste jeg om det hos Carsten Jensen på Facebook. Der findes (åbenbart) en hjemmeside dedikeret til nyheder fra konsulentbranchens verden, og jeg synes faktisk, at deres dækning her er fin og neutral. Som Carsten Jensen også gør opmærksom på, er det det samme konsulentbureau, som Bjarne Corydon havde hyret til at komme med inputs til DR’s fremtid og derefter distanceret sig fra, som var de brændende kul. Ikke at deres involvering i noget dubiøst er særlig overraskende, men **noget ufravigeligt moralkodeks har de jo i hvert fald ikke. Har Corydon?** ### Nul trafikdødsfald i Helsinki I det glimrende internationale nyhedsbrev Semafor kan man læse, at der ikke har været et eneste trafikdødsfald i Helsinki hele sidste år. To årsager, rapporterer YLE, væsentligst, **nedsættelse af farten, men også flere cykelstier og fodgængerområde** r (på bekostning af vejbaner til biltrafik). Go go go! ## Klima/miljø ### Plastik Jørgen Steen Nielsen laver her en fin opsummering af, hvordan det står til med plastikforureningen i verden. Det står helt elendigt til, faktisk. Coca-Cola er for sjette år i træk **VERDENS STØRSTE PLASTIKFORURENER** (Pepsi er nr. 2, de forurener halvt så meget). Så hvis du ikke har andre grunde til at boycotte dem, så har du en her. Efter artiklen blev offentliggjort, er verdens lande igen mislykkedes med at nå frem til en plastikaftale. Det’ sgu deprimerende! ### Klimaessay Den danske sociolog og tænker Nikolaj Schultz har et kort, men klogt og læseværdigt essay i Information om at **give en stemme til planeten/naturen/dyrene/planterne** , så de deltager i “samtalen” på lige fod med os. Det er ikke så mystisk, som det lyder i min ret hjælpeløse gengivelse. Jeg har tidligere læst et længere essay i bogform, Landsyge, som han skrev sammen med Bruno Latour. Meget anbefalelseværdigt også. ## Viden ### Hvorfor bliver vi federe og federe? Forskerne mener at være kommet et par skridt videre. **Både _nature_ og _nurture_ er inde over. **Men der er stadig et stykke vej til en samlende forklaring. Fx. på hvorfor socialt udsatte bliver meget federe end andre, også når kalorieindtaget er “modregnet”. ## Medier ### Europæisk nyhedsbrev Zetlands Jakob Moll har anbefalet et nyt europæisk nyhedsbrev, og efter at have læst en håndfuld af **European Correspondent** s daglige nyhedsbreve er jeg begejstret. Prøv at læse med. Det udkommer én gang dagligt på hverdage. ## Om os ### Stolt af sit barn? Den debat har floreret, efter at tennisspilleren August Holmgrens far skrev i Jyllands-Posten, at han ikke er stolt af August, men blot glad på hans vegne. (Disclaimer: jeg kan ikke læse hele indlægget i JP). Svend Brinkman, som jeg stort set ellers altid er enig med, støtter op om indlægget på Facebook. Han skriver bl.a.: _“Vær glad på dine børns vegne, når det går dem godt. Undlad at pace, men bær gerne deres taske, når der er brug for det. Pas på med stoltheden, for på dens bagside sidder skammen. Giv en krammer ved sejre såvel som nederlag.” _ Det synes jeg egentlig godt, han kan have ret i – hvis stoltheden handler om én specifik præstation. **Men altså, jeg er nærmest stolt af mine børn sådan permanent!** Jeg er stolt over, hvordan de tackler livet og de udfordringer, de bliver budt, men da også af de ekstraordinære ting, de har præsteret gennem årene. Samtidig har jeg selvfølgelig altid været parat til at bære taske og give taber-krammere og op-på-hesten peptalks. Skam kommer altså ikke ind i billedet! Nå men, alt dette som oplæg til dette indlæg fra Information af Mette Skovhus Larsen, der ofte skriver kloge ting om børn og voksne. ### Tøjreparation eller -pynt Sashiko, der er en japansk syteknik, er blevet meget moderne, ikke mindst til at reparere tøj med. Her viser **en mandig mand fra Danmarks Naturfredningsforening** , hvordan man gør. Det er slet ikke svært, og det ser godt ud.