Verdensfjern
@verdensfjern.bsky.social
Jeg er den første kolde regn i november. Usikkerheden, ensomheden, søvnen der forstyrres af tankemylder. Jeg er de bristede drømme og ham der kigger udefra og ind. Jeg er glemt, kasseret, efterladt og navnløs
Alle ord bærer kimen i sig til noget
February 2, 2025 at 12:32 AM
Alle ord bærer kimen i sig til noget
Der var en pige, dengang jeg gik i gymnasiet, som altid sad og stirrede på mig. Alle kunne se det. Alle omtalte det. Hun sagde aldrig et ord til mig. Vi fik aldrig øjenkontakt. En dag modtog jeg et brev med posten. Det var fra hende. Et fint og langt brev, hvor hun præsenterede sig selv, spurgte
January 28, 2025 at 8:49 PM
Der var en pige, dengang jeg gik i gymnasiet, som altid sad og stirrede på mig. Alle kunne se det. Alle omtalte det. Hun sagde aldrig et ord til mig. Vi fik aldrig øjenkontakt. En dag modtog jeg et brev med posten. Det var fra hende. Et fint og langt brev, hvor hun præsenterede sig selv, spurgte
Jeg famler mig stille tør for tid
January 26, 2025 at 11:26 PM
Jeg famler mig stille tør for tid
Endnu en time glider umærkeligt forbi, som et blegt spøgelse der hviler tungt mod min nakke. Januar er ubarmhjertig i sin gråhed - timer som tykke, grå gardiner der langsomt lukker lyset ude. Jeg sidder her, ved mit trofaste fyrretræsbord, i stilheden, omgivet af tomhed, hvor minutter føles
January 24, 2025 at 4:48 PM
Endnu en time glider umærkeligt forbi, som et blegt spøgelse der hviler tungt mod min nakke. Januar er ubarmhjertig i sin gråhed - timer som tykke, grå gardiner der langsomt lukker lyset ude. Jeg sidder her, ved mit trofaste fyrretræsbord, i stilheden, omgivet af tomhed, hvor minutter føles
I sidste uge sad en kvinde på en stol, her, i min lejlighed. Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive mig ind i hende. Lyden af hendes stemme, duften af hendes parfume, synet af hendes perfekte læber og de store nysgerrige øjne har kradset i min hud lige siden.
January 23, 2025 at 1:13 PM
I sidste uge sad en kvinde på en stol, her, i min lejlighed. Jeg ville ønske, at jeg kunne skrive mig ind i hende. Lyden af hendes stemme, duften af hendes parfume, synet af hendes perfekte læber og de store nysgerrige øjne har kradset i min hud lige siden.
Had er det ekstreme ord. Der findes intet ord, der transcenderer had. Jeg kan ikke hade politikeren, som jeg ikke kender, de aggressive og uberegnelige, kvinderne som ikke ser mig, gamle kærester, jyske indkøbscentre i stenbeton, makrel i tomat og min nabos sure dunst af øl. Mit had er hermetisk
January 23, 2025 at 10:26 AM
Had er det ekstreme ord. Der findes intet ord, der transcenderer had. Jeg kan ikke hade politikeren, som jeg ikke kender, de aggressive og uberegnelige, kvinderne som ikke ser mig, gamle kærester, jyske indkøbscentre i stenbeton, makrel i tomat og min nabos sure dunst af øl. Mit had er hermetisk
Fritaget for diagnoser. Lige under overfladen ligger alt det, som ingen ser. Al tvivlen, det forkrøblede håb, de bristede drømme, længslen og den altomsluttende ensomhed. Kroppens forfald falder i takt med lyden af viserens tikken i et gult murstenshus i en trøstesløs forstad.
January 14, 2025 at 10:30 PM
Fritaget for diagnoser. Lige under overfladen ligger alt det, som ingen ser. Al tvivlen, det forkrøblede håb, de bristede drømme, længslen og den altomsluttende ensomhed. Kroppens forfald falder i takt med lyden af viserens tikken i et gult murstenshus i en trøstesløs forstad.
Jeg kører ofte forbi mit gamle kollegium og tænker på dengang, hvor du vi diskuterede en opgave og du opførte dig ubehageligt overfor min kæreste. Min vanvittig smukke kæreste, som du kaldte hende, var på vej ud i verden og 4 dage senere vågnede jeg i din seng på Østerbro. Det var altid dig.
January 12, 2025 at 8:26 PM
Jeg kører ofte forbi mit gamle kollegium og tænker på dengang, hvor du vi diskuterede en opgave og du opførte dig ubehageligt overfor min kæreste. Min vanvittig smukke kæreste, som du kaldte hende, var på vej ud i verden og 4 dage senere vågnede jeg i din seng på Østerbro. Det var altid dig.
I nat drømte jeg om en tidligere skolekammerat. Han kom fra land langt herfra og blev aldrig fagligt samlet op. Han var ikke god til sproget og undervejs mistede han også sit modersmål. Tænk at være uden sprog. For et par år siden fik jeg fortalt, at han var død af druk. Sprogløs og ensom.
January 6, 2025 at 8:21 AM
I nat drømte jeg om en tidligere skolekammerat. Han kom fra land langt herfra og blev aldrig fagligt samlet op. Han var ikke god til sproget og undervejs mistede han også sit modersmål. Tænk at være uden sprog. For et par år siden fik jeg fortalt, at han var død af druk. Sprogløs og ensom.
Jeg tænker på T, som i et kort lysglimt passerede mit liv. Jeg tænker på hendes duft, hendes kønne nysgerrige øjne, min hånd under hendes bluse og hendes fingre lige der, hvor håret starter i nakken. Hvor mon hun er nu? I et parcelhus i provinsen?Eller sidder hun mon, som mig, og kigger ud i mørket?
January 4, 2025 at 6:35 PM
Jeg tænker på T, som i et kort lysglimt passerede mit liv. Jeg tænker på hendes duft, hendes kønne nysgerrige øjne, min hånd under hendes bluse og hendes fingre lige der, hvor håret starter i nakken. Hvor mon hun er nu? I et parcelhus i provinsen?Eller sidder hun mon, som mig, og kigger ud i mørket?
Min
største erkendelse er
egen utilstrækkelighed
fremmedgjort i jeres verden og
sorgen over aldrig mere i nattens gule halo over beton og mursten derude i horisonten.
største erkendelse er
egen utilstrækkelighed
fremmedgjort i jeres verden og
sorgen over aldrig mere i nattens gule halo over beton og mursten derude i horisonten.
December 31, 2024 at 12:28 PM
Min
største erkendelse er
egen utilstrækkelighed
fremmedgjort i jeres verden og
sorgen over aldrig mere i nattens gule halo over beton og mursten derude i horisonten.
største erkendelse er
egen utilstrækkelighed
fremmedgjort i jeres verden og
sorgen over aldrig mere i nattens gule halo over beton og mursten derude i horisonten.
Jeg taler ikke. Hvis ikke at ordene blev centrifugeret rundt i hovedet, så ville jeg være nervøs for, om jeg huskede den korrekte udtale. Vil ordene stå i kø, vælte ud, blandes sammen i en usammenhængende uforståelig substans? Er jeg den ældre dame i metroen? Altid talende ud i ingenting til ingen?
December 30, 2024 at 1:39 PM
Jeg taler ikke. Hvis ikke at ordene blev centrifugeret rundt i hovedet, så ville jeg være nervøs for, om jeg huskede den korrekte udtale. Vil ordene stå i kø, vælte ud, blandes sammen i en usammenhængende uforståelig substans? Er jeg den ældre dame i metroen? Altid talende ud i ingenting til ingen?
Nytår nærmer sig. Dermed nytårsaften. Årets værste aften. Kulminationen på endnu et år, hvor jeg som et genfærd har bevæget mig rundt i yderkanten. Stilheden fra bekendte, der undgår mig, som var jeg spedalsk. I et misforstået hensyn taler vi ikke og jeg tager endnu en aften i mørket. Alene.
December 28, 2024 at 8:14 AM
Nytår nærmer sig. Dermed nytårsaften. Årets værste aften. Kulminationen på endnu et år, hvor jeg som et genfærd har bevæget mig rundt i yderkanten. Stilheden fra bekendte, der undgår mig, som var jeg spedalsk. I et misforstået hensyn taler vi ikke og jeg tager endnu en aften i mørket. Alene.
Her til formiddag besøgte jet min mormor og morfar for at ønske dem en glædelig jul. Det er underligt at stå der, nedenfor vinduet, kigge op og kunne ane silhuetten af skiltet, der engang fortalte at her lå Veras frisørsalon. Jeg følges ned af gaden med min morfar og vi taler om en udstilling
December 24, 2024 at 10:40 AM
Her til formiddag besøgte jet min mormor og morfar for at ønske dem en glædelig jul. Det er underligt at stå der, nedenfor vinduet, kigge op og kunne ane silhuetten af skiltet, der engang fortalte at her lå Veras frisørsalon. Jeg følges ned af gaden med min morfar og vi taler om en udstilling
Gennem vinduet ser jeg dem. De smiler, de ler. Hundredvis af mennesker på gaden nedenfor min Vesterbro-lejlighed. Deres stemmer blander sig med musikken fra baren overfor, stiger op som en hånlig latter mod min tredje sal.
December 21, 2024 at 10:00 PM
Gennem vinduet ser jeg dem. De smiler, de ler. Hundredvis af mennesker på gaden nedenfor min Vesterbro-lejlighed. Deres stemmer blander sig med musikken fra baren overfor, stiger op som en hånlig latter mod min tredje sal.
I dag på station: En mand i samtale med reklamedisplay, armene i vild gestikulation mod den tavse skærm. Folk passerer, blikke stift rettet frem eller ned. Normalen er at se - og overse - mennesker i psykisk nød. Vi skabte en by af skærme, beton og glas, men glemte medmenneskeligheden i forbifarten
December 19, 2024 at 8:13 PM
I dag på station: En mand i samtale med reklamedisplay, armene i vild gestikulation mod den tavse skærm. Folk passerer, blikke stift rettet frem eller ned. Normalen er at se - og overse - mennesker i psykisk nød. Vi skabte en by af skærme, beton og glas, men glemte medmenneskeligheden i forbifarten
I Metro kigger alle ned. Ingen ser op og ud. Som zombier transporteres de gennem byen, uden at de ænser, hvor de er. Overfor mig sidder en ung kvinde og bukker sine øjenvipper mens hun som en anden Narcissus tilfreds betragter en elektronisk refleksion af sig selv. Jeg er Metrolinjens Argos
December 18, 2024 at 2:25 PM
I Metro kigger alle ned. Ingen ser op og ud. Som zombier transporteres de gennem byen, uden at de ænser, hvor de er. Overfor mig sidder en ung kvinde og bukker sine øjenvipper mens hun som en anden Narcissus tilfreds betragter en elektronisk refleksion af sig selv. Jeg er Metrolinjens Argos
“Je peux à peine concevoir un type de beauté dans lequel il n’y aurait pas la mélancholie.”
Charles Baudelaire, Les Fleurs du mal
Charles Baudelaire, Les Fleurs du mal
a black and white photo of a woman laying on a bench with the words bring me2life on the bottom
ALT: a black and white photo of a woman laying on a bench with the words bring me2life on the bottom
media.tenor.com
December 17, 2024 at 11:27 PM
“Je peux à peine concevoir un type de beauté dans lequel il n’y aurait pas la mélancholie.”
Charles Baudelaire, Les Fleurs du mal
Charles Baudelaire, Les Fleurs du mal
Mit stemme runger i lejligheden og jeg forskrækker mig selv i den pludselige afbrydelse af den susen i ørene, som ellers er den eneste lyd jeg opfanger. Burde læse, skrive, elske, slås, skrige, bløde - men jeg formår kun at sløve min hjerne med endeløse fantasier
December 17, 2024 at 7:39 PM
Mit stemme runger i lejligheden og jeg forskrækker mig selv i den pludselige afbrydelse af den susen i ørene, som ellers er den eneste lyd jeg opfanger. Burde læse, skrive, elske, slås, skrige, bløde - men jeg formår kun at sløve min hjerne med endeløse fantasier
Jeg er usynlig. Ikke engang algoritmen gider at forråde mig længere.
December 11, 2024 at 12:39 PM
Jeg er usynlig. Ikke engang algoritmen gider at forråde mig længere.
Hver gang jeg trykker "del"føler jeg mig mere fraværende end selve indholdet. Er jeg stadig menneske, eller blot en pixeleret skygge der forsøger at kaste et refleks i et blindt spejl?Et system designet til at forbinde, men som i virkeligheden er en sofistikeret mekanisme til eksistentiel isolation.
December 11, 2024 at 12:39 PM
Hver gang jeg trykker "del"føler jeg mig mere fraværende end selve indholdet. Er jeg stadig menneske, eller blot en pixeleret skygge der forsøger at kaste et refleks i et blindt spejl?Et system designet til at forbinde, men som i virkeligheden er en sofistikeret mekanisme til eksistentiel isolation.
Endnu en dag fortaber mine tanker sig i det digitale tomrum. Algoritmer søber mine ord op som støv, der fejes ind under et uendeligt gulvtæppe af ligegyldighed. Mine opslag daler ned gennem et ekko af tavshed - set af nul, liket af ingen.
December 11, 2024 at 12:35 PM
Endnu en dag fortaber mine tanker sig i det digitale tomrum. Algoritmer søber mine ord op som støv, der fejes ind under et uendeligt gulvtæppe af ligegyldighed. Mine opslag daler ned gennem et ekko af tavshed - set af nul, liket af ingen.
I dag kan jeg i sandhed citere Michael Strunge i genkendt oplevelse.
“I dag har jeg ikke grædt
I går sad jeg bagerst i biografen
Så en film om i morgen
Eller en anden planet (…)
Jeg har elsket engang og drømmer igen og igen
Og igen”
“I dag har jeg ikke grædt
I går sad jeg bagerst i biografen
Så en film om i morgen
Eller en anden planet (…)
Jeg har elsket engang og drømmer igen og igen
Og igen”
December 10, 2024 at 10:54 PM
I dag kan jeg i sandhed citere Michael Strunge i genkendt oplevelse.
“I dag har jeg ikke grædt
I går sad jeg bagerst i biografen
Så en film om i morgen
Eller en anden planet (…)
Jeg har elsket engang og drømmer igen og igen
Og igen”
“I dag har jeg ikke grædt
I går sad jeg bagerst i biografen
Så en film om i morgen
Eller en anden planet (…)
Jeg har elsket engang og drømmer igen og igen
Og igen”
Jeg falder hurtigt i søvn for tiden, men vågner efter en time med følelsen af at være blevet forstyrret. Tankerne flytter sig i alle retninger og det samme gør irritationen over, ikke at kunne falde i søvn igen.
December 9, 2024 at 11:07 AM
Jeg falder hurtigt i søvn for tiden, men vågner efter en time med følelsen af at være blevet forstyrret. Tankerne flytter sig i alle retninger og det samme gør irritationen over, ikke at kunne falde i søvn igen.
Endnu en weekend overstået. Mine eneste ord var “Tak og i lige måde” til kassemedarbejderen i supermarkedet som et svar til “Hav en god dag”.
December 9, 2024 at 11:03 AM
Endnu en weekend overstået. Mine eneste ord var “Tak og i lige måde” til kassemedarbejderen i supermarkedet som et svar til “Hav en god dag”.