Lad AI leve et evigt ungdomsliv for dig. Eller lad rynkerne stå, og stå ved din alder. Eller lad ungdommens uro være dit eneste soundtrack. Der var aldersdiskrimination af kvinder og kunstig…

Læs mere her

Pixiklog. Problemet er ikke de unges skrøbelige sind, men at vi har taget livet af deres små fællesskaber. Christian Hjortkjær har skrevet en brillant bog om det vanskelige ungdomsliv.

Ungdomslivet var knap lige begyndt, før det 25. juni 2017 fik en brat afslutning for Julia Fogh Henriksen. - Jeg synes, at det er lidt uretfærdigt. 9. klasses elev, 15 år gammel og på vej på efterskole. Det var Julias liv før ulykken, der ændrede hendes liv. - Jeg lå i respirator på min fødselsdag. Det er ikke lige det, man ønsker, fortæller den nu 24-årige Julia Fogh Henriksen fra Biersted. Julia, hendes far og storesøster var på vej hjem fra DM i minigolf, da familien endte i en voldsom trafikulykke, der fra den dag invaliderede Julia Fogh Henriksen. Julias far og søster slap uskadt, men den kun 15-årige Julia svævede pludselig mellem liv og død. Det blev starten på en indtil nu syv-årig kamp tilbage mod en mere almindelig tilværelse. Ingen chance for et ungdomsliv Hun lå i respirator i fire måneder, og der gik et år, før hun igen fik dele af sit sprog tilbage. - Jeg fik ikke engang en chance for at leve et ungt liv, som jeg havde planlagt, siger den 24-årige kvinde. Efter ophold på Neurocenter Hammel og sidenhen Neurocenter Østerskoven genvandt Julia Fogh Henriksen dele af sine motoriske evner. I 2021 blev hun bosat på Poppelhuset i Brovst. Et bosted for unge med medfødte og erhvervede hjerneskader. Dengang med lovning om, at det kun var for en to-årig periode, men nu er der gået fire år, og Julia har ikke umiddelbart udsigt til at få et nyt hjem, selvom hun gerne vil flytte til Aalborg. Julia har intet tilhørsforhold til Brovst og nærer et stort ønske om at flytte til Aalborg Kommune, så hun kan bo i en mere livlig by, være tættere på sin træning og sine venner. - Der er ikke rigtig noget spændende og interessant her i Brovst. Der er ikke nogen caféer, ikke noget byliv, beskriver Julia Fogh Henriksen. Ønske om et ungdomsliv Julias værge Jørgen Hoxer har derfor forsøgt at få hende flyttet til Aalborg Kommune. - Hun skal have lov at leve et ungdomsliv, og det kan hun ikke i Brovst, fortæller Jørgen Hoxer, der har været Julias personlige og økonomiske værge siden juni 2019. Efter servicelovens paragraf 108 er der frit valg af botilbud for borgere, der er visiteret til et længerevarende botilbud. Derfor ansøgte Julia og hendes værge i starten af 2025 Jammerbugt Kommune om, at Julia kunne blive forflyttet til et botilbud i Aalborg Kommune. I februar 2025 vendte Aalborg Kommune tilbage med tre tilbud, der matcher Julias støttebehov. Et tilfældigt nummer i rækken Alle tre tilbud blev afvist af Jammerbugt Kommune. Begrundelsen var, at de tre botilbud vurderes til at være væsentlig dyrere end det eksisterende botilbud, altså Poppelhuset. - Jeg tænker lidt, er jeg virkelig bare et nummer i rækken, og mig er de ligeglade med?, siger Julia Fogh Henriksen. Et tilbud anses af Jammerbugt Kommune som væsentlig dyrere, hvis prisen er mere end 20 procent dyrere end det eksisterende botilbud. Tilbuddene fra Aalborg Kommune var henholdsvis 22, 30,5 og 30,9 procent dyrere end Poppelhuset. Du er jo plejekrævende, så er det ikke fair nok, at du ikke bare kan vælge og vrage, hvor du vil bo henne? - Nej, det er det faktisk ikke, fordi jeg synes, at der er ret mange ting, jeg har lært at kunne selv, siger hun. Ifølge værgen Jørgen Hoxer er der også set eksempler på, at kommuner afviger fra reglen for at tilgodese borgeren. - Jeg synes, at det er synd, at man ikke kigger på borgerne individuelt og i stedet for at køre efter reglerne, så kunne man kigge på borgeren og få øje på, at Julia faktisk er i stand til mere, end det man generelt snakker om, når man placerer nogen på et plejehjem eller bosted, siger Jørgen Hoxer. Sag for Ankestyrelsen Efter Jammerbugt Kommunes afslag på de tre botilbud i Aalborg Kommune, bad Jørgen Hoxer kommunen revurdere beslutningen i marts 2025. I april lød tilbagemeldingen fra kommunen, at de fastholder afgørelsen. I samme brev oplyser de, at sagen sendes videre til Ankestyrelsen for stillingtagen til Jammerbugt Kommunes vurdering. Ankestyrelsen har endnu ikke truffet afgørelse i sagen. Genvurdering af Julia I dag står hun for det meste selv. Hun laver kaffe, varmer sin mad, kommer i tøjet og andre hverdagsgøremål. Generelt lyder det fra Julia og hendes pårørende, at hun langt hen ad vejen er rimelig selvstændig, og slet ikke behøver al den hjælp og støtte, hun er bevilget. - Mit ønske i første omgang er at finde ud af, hvor meget koster det at have Julia på Poppelhuset, siger Jørgen Hoxer. Julias støttebehov blev sidst vurderet i 2021, da hun blev udskrevet fra Neurocenter Østerskoven. - Jeg kan jo se, at hun har udviklet sig både socialt og fysisk, siger Jørgen Hoxer. Både Jørgen Hoxer og Julia Fogh Henriksen efterspørger derfor en genvurdering af hende og dermed hendes støttebehov. Slut med status I et brev fra forvaltningen i Jammerbugt Kommune 16. april 2025 står der følgende: 'Jammerbugt Kommunes hjerneskadekoordinator har på et møde i december 2023 anbefalet, at der blev taget kontakt til egen læge med henblik på at få en henvisning til Ambulatoriet for unge med erhvervet hjerneskade. Dette med henblik på at få flere fagpersoner på, som kunne lave en genvurdering af Julia og hendes funktionsniveau samt udviklingspotentiale. Socialafdelingen er bekendt med, at Julias henvisning blev afvist i april 2024, da der ikke er tale om en nyopstået skade.' Socialafdelingen i Jammerbugt Kommune har dermed vurderet, at det ikke var nødvendigt at vurdere Julia på ny. Sidste melding fra Jammerbugt Kommune er, at de ikke længere finder grundlag til at afholde statusmøder med Julia Fogh Henriksen. Møder der er blevet afholdt siden hun flyttede på Poppelhuset, og møder der blandt andet omhandler Julias trivsel.

Det er vidunderligt fjernsyn at se deltagerne søge kærligheden i ’Kærlighed hvor kragerne vender’, men ærgerligt, at singlemændenes krav er så konservative, skriver Karoline Bentzen i denne klumme.

Højskolen er ikke elitens frirum, men alle unges. Og det burde vi dyrke meget mere, hvis vi for alvor vil gøre noget ved trivselskrisen.

Ungdom er forskjellige på mange måter. De har ulike utgangspunkt, ulike ressurser i familien og vokser opp på forskjellige steder. Ungdom har ulik etnisitet,...